Nævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra Konya-provinsen, Tyrkiet. Ansøgeren har været medlem af henholdsvis DTP, BDP, KCK og PKK i perioden fra 2006 til 2010. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive idømt en længere fængselsstraf, fordi han har været medlem af Kurdistans Arbejderparti (PKK) og Kurdish Communities Union (KCK). Endvidere frygter ansøgeren, at han som militærnægter vil blive idømt en langvarig fængselsstraf, ligesom han risikerer at blive pålagt militærtjeneste, i hvilken forbindelse han vil blive slået ihjel af myndighederne, fordi han er etnisk kurder. Endelig frygter ansøgeren, at personer fra PKK vil slå ham ihjel, fordi han i sommeren 2010 flygtede under et træningsophold i PKK. Ansøgeren har til støtte herfor nærmere oplyst, at han siden 2006 og frem til sin udrejse har været medlem af DTP og BDP, og at myndighederne som følge heraf i perioden fra 2006 til 2008 udsatte ham for gentagne fysiske og psykiske overgreb. Ansøgeren har endvidere været medlem af PKK. I sommeren 2010 tog ansøgeren sammen med andre PKK-medlemmer til et sted i bjergene, hvor der var en konfrontation mellem regeringsstyrker og guerillaenheden i PKK. Ansøgeren flygtede fra konfrontationen og gemte sig efterfølgende i Alanya nogle uger, indtil ansøgerens bedstefader havde arrangeret ansøgerens udrejse. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. To af disse voterende finder ikke grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om, at han fra 2006 til 2010 har været medlem af lovlige politiske partier, og at ansøgeren i den forbindelse har deltaget i demonstrationer og kurdiske fester og mindehøjtideligheder, og at ansøgeren i den forbindelse er blevet pågrebet og tilbageholdt. Disse voterende finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgeren på grund heraf på nogen måde har været profileret, eller at disse politiske aktiviteter i dag udgør nogen risiko i forhold til ansøgerens sikkerhed. De to øvrige voterende finder, at ansøgerens forklaring må forkastes i sin helhed, og disse voterende kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har været politisk aktiv og i den forbindelse pågrebet og tilbageholdt. Disse voterende har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre relevant for, hvornår og hvordan ansøgeren var aktiv i de nævnte partier, og for de påberåbte tilbageholdelser. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at den øvrige del af ansøgerens forklaring om asylmotivet må forkastes som usammenhængende og utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnets flertal kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har tilsluttet sig PKK. Der er herved særligt lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer om, hvornår han tilsluttede sig partiet, og at ansøgeren forespurgt om dette i nævnet har forklaret ukonkret og afglidende. Nævnets flertal finder endvidere ansøgerens forklaring om sin reaktion i forbindelse med, at de på vej til træningslejren blev fanget i krydsild, utroværdig. Det afsvækker endvidere ansøgerens troværdighed, at ansøgeren i nævnet har forklaret udbyggende, idet ansøgeren har forklaret, at det, før ansøgeren i 2008 forlod Alanya, på TV blev oplyst, at ansøgerens fætter var blevet anholdt, og at ansøgeren selv var efterlyst. Dette stemmer i øvrigt på ingen måde overens med, at ansøgeren har forklaret, at han i 2009 flere gange var tilbageholdt af myndighederne af anden grund, uden at myndighederne konstaterede, at ansøgeren var efterlyst. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster flertallet hans forklaring om, at han skulle være efterfulgt af myndighederne eller PKK som forklaret af ham. Den omstændighed, at ansøgeren ikke ønsker at aftjene værnepligt, kan hverken begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger risikerer ansøgeren ikke en uforholdsmæssig sanktion. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” tyrk/2013/1
