Nævnet stadfæstede i august 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra […], Tyrkiet. Ansøgeren har sympatiseret med PKK. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de tyrkiske myndigheder, der mistænker ham for at være aktiv for PKK. Ansøgeren har to gange i 2006 været fængslet af de tyrkiske myndigheder i forbindelse med deltagelse i demonstrationer. Første gang blev han tilbageholdt i fem dage og anden gang i to måneder. Myndighederne beskyldte ham for at være tilknyttet PKK. I 2009 blev han ligeledes anholdt i forbindelse med en demonstration i […], hvorefter et parlamentsmedlem fastholdt ham, således at politiet måtte opgive deres anholdelse. Til gengæld blev ansøgerens farbroder anholdt. Farbroderen er fortsat anholdt. I 2010 blev ansøgeren anholdt ved en kontrolpost. I forbindelse med anholdelsen blev han slået så hårdt, at hans blindtarm blev beskadiget. Han blev efterfølgende indlagt på hospital og opereret. Morgenen efter operationen flygtede han fra hospitalet ved at springe ud fra et vindue fra fire meters højde. Myndighederne har efter ansøgerens udrejse gentagne gange spurgt efter ansøgeren på hans bopæl. Ansøgeren har forklaret upræcist om sin deltagelse i demonstrationer, om sine problemer med myndighederne og om episoden ved demonstrationen i 2009. Ansøgeren har alene udført begrænsede politiske aktiviteter gennem deltagelse i nogle demonstrationer og har alene sympatiseret med BDP. Ansøgeren har selv oplyst, at myndighederne ikke fik noteret hans navn i forbindelse med episoden i 2009, og han har for Flygtningenævnet oplyst, at han ikke tror, at myndighederne har ”noget materiale” på ansøgeren. hertil kommer, at ansøgerens forklaring om flugten fra hospitalet umiddelbart efter opvågningen fra operationen virker usandsynlig, ligesom ansøgeren først oplyste om episoden i 2010 til asylsamtalen, som må antages at udgøre en central del af hans asylmotiv. Det skal tilføjes, at ansøgeren i forbindelse med anholdelsen ved kontrolposten i 2010 fremviste urigtig legitimation, hvilket myndighederne efter ansøgerens forklaring straks opdagede. Endelig var ansøgeren i stand til at opholde sig i hjemlandet frem til udrejsen i slutningen af sommeren 2011, ligesom ansøgeren udrejste legitimeret med et pas i eget navn. Herudover indgår det i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren er udeblevet fra indkaldelse til militærtjeneste, og hans oplysninger om myndighedernes henvendelser på bopælen er begrundet i dette forhold. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring om, at han skulle være efterfulgt af myndighederne som forklaret af ham. Den omstændighed, at ansøgeren måtte have unddraget sig militærtjeneste, kan hverken begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger risikerer ansøgeren ikke en uforholdsmæssig sanktion. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” tyrk/2012/1
