Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og alevit af trosretning fra Istanbul, Tyrkiet. Ansøgeren har været medlem af partiet, Cumhuriyet Halk Partisi (CHP). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at ansøgeren ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de tyrkiske myndigheder, idet han har støttet oppositionspartier og udført politiske aktiviteter, herunder deltaget i demonstrationer og foreningsmøder. Endvidere har ansøgeren henvist til de generelle forhold for alevitter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har deltaget i en demonstration i Istanbul i [sommeren] 2017. I denne forbindelse bliver han tilbageholdt af politiet, som udsatte ansøgeren for fysisk vold. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra politiet, men myndighederne identificerede ham efterfølgende gennem et overvågningskamera. I denne forbindelse blev ansøgeren idømt en fængselsstraf på fem og seks måneder for vold mod tjenestemand, for at have forhindret politiarbejde og for at være en del af en terrororganisation. I forlængelse af den første dom blev ansøgeren desuden idømt en fængselsstraf på tre år og seks måneder for at have talt dårligt om Tyrkiets præsident på Facebook. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor det angivelige sammenstød med politibetjenten udspillede sig ved Gezi park. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at da han og hans familie festede og spiste ved Gezi park, kom der en politibetjent, som begyndte at slå på ansøgeren. Ved asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at medens han var ved madområdet for at hente mad, skete der pludselig et sammenstød mellem politiet og befolkningen, hvorefter ansøgeren løb mod sin familie for at finde dem. Ansøgeren blev pludselig herefter slået bagfra med en politistav, hvorefter ansøgeren faldt til jorden. En politimand forsøgte at sætte ansøger i håndjern og blev ved med at udøve vold mod ham, og ansøger slog politimanden, hvorefter politimanden slog ansøgeren med knytnæver. Der efter kom der flere politibetjente til, der begyndte at slå ansøgeren med knytnæver. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han blev slået bagfra af en politibetjent, da han var på vej hen til sin familie, efter at han havde hentet mad, at der opstod tumult, og at han løb væk, samt at han ikke ved, om hans familie så det. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om formålet med demonstrationen i Gezi park, idet han for Flygtningenævnet har forklaret, at det skyldes protest fældning af træer, og at alle i byen var imod disse fældninger, hvilket han ikke tidligere har oplyst. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret for Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet, at han i forbindelse med demonstrationer blev tilbageholdt [i foråret] 2010 og [i efteråret] 2010, hvilket ikke stemmer med, at han samtidig har forklaret og har fremlagt et dokument, hvorefter han angiveligt var fængslet i samme periode. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om antallet af demonstrationer i 2013, han har deltaget i, og at det ikke forekommer sandsynligt, at han ikke kan huske om det var 2 eller 3 demonstrationer. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange hans bopæl blev opsøgt af myndighederne efter hans udrejse af Tyrkiet. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans families bopæl blev opsøgt et par gange efter hans udrejse af Tyrkiet. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans families første bopæl blev opsøgt 1 til 2 gange om ugen, og 2 gange på deres nye bopæl, hvorfor hans tidligere ægtefælle følte sig nødsaget til at flytte bolig. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at bopælen blev opsøgt 5 til 6 gange. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens tidligere ægtefælle til sin asylsamtale har oplyst, at hun ikke var opsøgt af myndighederne på deres første bopæl, men blev opsøgt to gange på sin sidste bopæl, hvilket fandt sted i [vinteren] 2017. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om baggrunden for, at hans tidligere ægtefælle skiftede bolig. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans tidligere ægtefælle flyttede, fordi huslejen var dyr, og fordi hun blev afskediget fra sit arbejde. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans tidligere ægtefælle valgte at flytte, fordi hun ikke kunne holde til de kontinuerlige opsøgninger på bopælen af de tyrkiske myndigheder. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der oplyste ham om de angivelige opsøgninger. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans mor fortalte ham om opsøgningerne. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans ægtefælle fortalte ham om opsøgningerne. For Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at det var hans mor og storebror, der fortalte ham om det. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvor de tyrkiske myndigheder har eftersøgt ham. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at myndighederne har opsøgt ham på deres bopæl. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at myndighederne også opsøgte ham på hans arbejdsplads, hvilket blev videreformidlet af ansøgerens mor, der havde talt med ansøgernes kollegaer. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorvidt han blev opsøgt på sin arbejdsplads. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han blev nødt til at stoppe sit arbejde, fordi myndighederne havde opsøgt ham på hans arbejdsplads. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren ikke oplyst herom. Ansøgerens forklaring om, at de tyrkiske myndigheder via et overvågningskamera fandt frem til ansøgeren ikke fremstår sandsynlig, henset til, at han ikke havde opgivet sit navn eller givet andre oplysninger om sig selv til politibetjenten ved Gezi park i forbindelse med demonstrationen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen via Udenrigsministeriet har foranlediget en ægthedsvurdering af de angivelige retsdokumenter, som ansøgeren har udleveret, og at Udenrigsministeriet i et høringssvar har oplyst, at dokumenterne vurderes uægte. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold, at ansøgeren angiveligt har været udsat for vilkårlig chikane af ukendte personer på grund af etnicitet og trosretning i Elazig ikke har en sådan karakter og intensitet, at det kan sidestilles med asylrelevant forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det forhold, at ansøgeren har sandsynliggjort, at det forhold at ansøgerens landsby blev nedbrændt i 1996, og at hans onkels søn blev dræbt drabet i 1996, vil medføre, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker videre, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af den for Flygtningenævnet fremviste YouTube video fra en demonstration i 2011 og som følge af angivelige skriverier på Facebook om Tyrkiets præsident ved tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker videre, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at den foretagne ægthedsvurdering af de af ansøgeren fremlagte dokumenter vil medføre, at ansøgeren ved tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2, henset til indholdet af Udenrigsministeriets henvendelse og til indholdet af ægthedsvurderingen. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at de generelle forhold i Tyrkiet ikke i sig selv kan begrunde konventions- eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet bemærker, at der ikke findes grundlag for at udsætte sagen på ægthedsvurdering af de dokumenter, som ansøgeren har fremlagt i forbindelse med behandlingen i Flygtningenævnet henset til, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af det ovenfor anførte. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2019/6/HZC
