Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og katolsk kristen af religiøs overbevisning fra [by], Tyrkiet. Ansøgeren har oplyst, at han har været medlem af PKK. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive fængslet af de tyrkiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er medlem af PKK, og at han i løbet af de mere end 20 år, han har boet i Schweiz, har deltaget i flere demonstrationer for kurderes rettigheder foran tyrkiske repræsentationer, hvor han blandt andet har afbrændt tyrkiske flag. Ansøgeren har desuden endvidere i en række tilfælde rettet henvendelse til Tyrkiets repræsentationer i Schweiz, i hvilken forbindelse han en enkelt gang er blevet lagt i håndjern grundet optøjer, og senere har fået fortalt, at han ville blive fængslet som følge heraf. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han er udeblevet fra militærtjeneste i Tyrkiet, hvorfor han risikerer at blive idømt fængselsstraf. Ansøgeren har endelig til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er konverteret til kristendommen, idet han er blevet døbt og konfirmeret som katolik for mange år siden. Ansøgeren går fortsat i kirke i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer til grund, idet de på centrale punkter indeholder divergenser og udbygninger. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt han overhovedet har været medlem af PKK, blev indmeldt som 12-årig, blev indmeldt som 18-årig, udmeldt i 2011 eller stadig er medlem. Han har ligeledes forklaret stærkt divergerende om demonstrationsdeltagelse og flagafbrænding for så vidt angår antal, tid og sted, og om hvorvidt han var arrangør eller blot deltager. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det tilføjes, at oplysningerne om manglende aftjening af værnepligt efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke medfører en uforholdsmæssig straf, ligesom ansøgerens i øvrigt skiftende forklaringer om sin religion ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2018/5/TLNJ
