Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Antalya, Tyrkiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved til en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive dræbt af sin klan og af sin far, idet ansøgeren ikke retter sig efter deres skikke. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han har været medlem af KDPI. Ansøgeren har endelig henvist til, at han i Tyrkiet er idømt lange fængselsstraffe for henholdsvis terrorvirksomhed og menneskesmugling. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans far er ekstremistisk muslim, og at han har behandlet ansøgeren dårligt, siden ansøgeren var barn. Ansøgeren blev smidt ud af hjemmet af sin far som 13-årig, idet ansøgeren ikke fulgte hans regler. Ansøgerens far var utilfreds med, at ansøgeren havde kontakt med venner på internettet, at ansøgeren spillede fodbold, og at ansøgeren ikke gik i moské. Ansøgeren flyttede efterfølgende hjemmefra og havde kun begrænset kontakt med sin far. Efter afslutningen af ansøgerens militærtjeneste i 2012 flyttede han til Irak og bosatte sig i irakisk Kurdistan i Erbil. I Erbil mødte ansøgeren sin kone, og de blev gift i [efteråret] 2013. I den forbindelse kom ansøgerens far til Irak og anmodede om ansøgerens ægtefælles hånd på ansøgerens vegne. I Irak blev ansøgeren medlem af KDPI. Ansøgeren har efterfølgende forsøgt at tage til Tyrkiet med sin kone i 2014, men de vendte tilbage til Irak efter cirka en uge. I 2015 udrejste de igen til Tyrkiet og siden videre til Danmark. Ansøgeren blev i 2008/2009 anholdt af det tyrkiske politi i forbindelse med et slagsmål mellem to grupperinger. Ansøgeren er nu i januar 2018 idømt fængsel i 5 år, 3 måneder og 8 dages fængsel for terrorvirksomhed i den forbindelse. Ansøgeren blev endvidere anholdt af det tyrkiske politi i 2015 i forbindelse med flugten fra Tyrkiet til Grækenland og beskyldt for at være menneskesmugler, hvilket han nu i 2018 er idømt fængsel i 9 år, 7 måneder og 22 dage for. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren gennem sagens forløb har angivet skiftende asylmotiver, herunder for Flygtningenævnet har angivet nye asylmotiver. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om blandt andet sit medlemskab af KDPI, anholdelser foretaget af de tyrkiske myndigheder og sin bopæl i Irak. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring og har derfor heller ikke fundet grundlag for at udsætte sagen på, at ansøgeren søger at fremskaffe de originale domme, som han har fremlagt fotos af og angiver at være idømt i Tyrkiet Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afslutningsvis bemærker Flygtningenævnet, at det falder udenfor nævnets kompetence at tage stilling til, om overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, tilsiger, at der meddeles opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Kompetencen til at tage stilling til, om ansøgeren og dennes familie kan henvises til at udøve deres familieliv i deres hjemlande, tilkommer således Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.” tyrk/2018/3/LMD
