Nævnet stadfæstede i januar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Tunesien. Indrejst i Danmark i 2008. Ansøgeren var mindreårig på indrejsetidspunktet. Ansøgeren er etnisk araber, født og opvokset i en flygtningelejr i Syrien. Ansøgeren påberåbte sig som asylmotiv, at hun aldrig havde været i Tunesien, hvor hun var uden netværk. Hun kunne ikke vende tilbage til Syrien, idet hun ikke havde noget at vende tilbage til eller nogen lovlig opholdstilladelse. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er tunesisk statsborger og indehaver af et tunesisk pas. Ansøgeren, der aldrig havde været i Tunesien, oplyste ikke om asylrelevante forhold i Tunesien. Den omstændighed, at ansøgeren måtte være uden netværk i Tunesien, kunne ikke føre til meddelelse af asyl. Ansøgeren var født og opvokset i Syrien, hvor hun havde gået i skole og senest havde indgået ægteskab. Ansøgeren havde ikke sandsynliggjort, at hun havde haft konflikter i Syrien, hverken med myndighederne eller med andre. Efter de foreliggende oplysninger om de retlige forhold i Syrien ville ansøgeren som araber i det væsentlige blive stillet som en syrisk statsborger, jf. Citizenship Law No. 276, 1969. På denne baggrund tiltrådte Flygtningenævnet, at ansøgeren ville kunne indrejse i såvel Tunesien som Syrien, uden at ansøgeren udsatte sig for risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. For så vidt angik ansøgerens nyfødte barn, forelå der ikke noget selvstændigt asylmotiv. Tunesien/2009/1
