tune20176

Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tunesien. Indrejst i 2012. (ÅG-sag)
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tuneser og muslim af trosretning fra (…), Tunesien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter sin tidligere kæreste (A’s) familie, idet ansøgeren har haft et seksuelt forhold til (A). Ansøgeren har endvidere som sit seneste asylmotiv henvist til, at han frygter sin tidligere narkopusher (B), da ansøgeren har vidnet mod (B) i en straffesag, hvor (B) blev idømt en behandlingsdom og udvist af Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev kærester med (A) i 2008, og at de begyndte at have samleje sammen. (A’s) mor fandt ud af forholdet omkring tre til fire måneder efter, at ansøgeren og (A) begyndte at have samleje. (A) stoppede herefter med at komme i skole, ligesom ansøgeren ikke så hende længere. Ansøgeren fik at vide af en af (A’s) veninder, at (A’s) familie havde placeret (A) i husarrest, og at familien havde slået hende. Veninden fortalte også, at årsagen hertil var, at familien havde fundet ud af, at ansøgeren og (A) havde haft samleje. (A’s) familie er salafister. Ifølge (A’s) veninde forsøgte (A’s) far og brødre at finde ansøgeren. De opsøgte ansøgerens bopæl og truede ansøgerens mor. Ansøgeren var ikke hjemme, da truslerne fandt sted. Ansøgeren ved ikke, hvor mange gange (A’s) familie mødte op på ansøgerens bopæl, men de kom mange gange. (A’s) familie truede ansøgeren på livet, da han havde krænket families ære. Ansøgeren holdt sig skjult. Ansøgeren udrejste til Italien i sensommeren 2011. I Italien mødte ansøgeren nogen, der kendte (A’s) familie, og som vidste, at (A’s) familie var efter ansøgeren. Den pågældende rådede ansøgeren til at tage tilbage til Tunesien for at gifte sig med (A) og derigennem klare konflikten med (A’s) familie. Ansøgeren fulgte ikke den pågældendes råd, da han var bange for, at (A’s) familie ville slå ham ihjel. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han efter sin indrejse i Danmark i 2015 købte fem kokain-kugler af (B’s) pushere, men at ansøgeren ikke betalte herfor. (B) overfaldt derfor ansøgeren med en kniv og skar ham i halsen og på højre arm. Dette skete i slutningen af 2015. (B) blev idømt en behandlingsdom og udvist i sommeren 2016. (B) er efter dommen stukket af fra behandlingsstedet. Ansøgeren har talt med nogle personer i Danmark, som siger, at (B) er taget tilbage til Tunesien. Ansøgeren frygter, at (B) vil forfølge ansøgeren i Tunesien, da ansøgeren vidnede mod ham. (B) truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis ansøgeren vidnede mod ham i retten. Ansøgeren sagde til (B), at han ikke ville vidne imod ham, men han gjorde det alligevel. (B) er rig og har forbindelser i Tunesien, da han er bagmand inden for narkotikahandel. Flygtningenævnet bemærker, at det svækker den generelle troværdighed af ansøgerens forklaring, at han under sine samtaler med Udlændingestyrelsen den 15. april 2014 og 1. marts 2017 og i advokatindlægget af 21. august 2017 har angivet forskellige asylmotiver, og at han under oplysnings- og motivsamtalen den 1. marts 2017 har forklaret, at han har afgivet ukorrekte oplysninger, og at han ikke ved, hvorfor han har afgivet disse oplysninger. Ansøgeren oplyste således indledningsvis til sin oplysnings- og motivsamtale den 15. april 2014, at han er udrejst af Tunesien, da der ikke var nogen fremtid for ham der, og at det var personlige problemer – som han ikke ønskede at uddybe – som lå til grund for hans udrejse. Senere under samme samtale oplyste ansøgeren, at han udrejste af Tunesien i november 2011, fordi han havde en konflikt med sin onkel. Ansøgeren oplyste i den forbindelse, at onklen var salafist, og at han forsøgte at kontrollere ansøgeren. Ansøgeren ville under samtalen ikke oplyse navnet på onklen. Den 18. august 2014 meddelte ansøgeren, at han ikke ønskede at fastholde sin asylansøgning. Under oplysnings- og motivsamtalen den 1. marts 2017 oplyste ansøgeren som noget nyt, at han udrejste fra Tunesien i november 2009, fordi han blev efterstræbt af sin kæreste (A’s) familie på grund af deres udenomsægteskabelige forhold. Af advokatindlægget fremgår det desuden, ligeledes som noget nyt, at ansøgeren mødte nogle personer i Italien, der kendte (A’s) familie, og at disse personer rådede ansøgeren til at tage tilbage til Tunesien og få håndteret konflikten med (A’s) familie. Ansøgeren har ikke forklaret herom til sin oplysnings- og motivsamtale den 1. marts 2017. Ansøgeren forklarede i øvrigt til oplysnings- og motivsamtalen den 15. april 2014, at han kun havde én overnatning i Italien, og at han rejste videre til Frankrig morgenen efter. Det fremstår derfor usandsynligt, at ansøgeren ved et tilfælde skulle have mødt nogle bekendte til (A’s) familie den ene dag, hvor han var i Italien. Da ansøgeren således har forklaret divergerende og stærkt udbyggende om den angivelige konflikt, som lå til grund for hans udrejse af Tunesien, herunder konflikten med (A’s) familie, finder nævnet ikke at kunne lægge nogen del af denne forklaring til grund. For så vidt angår den angivelige konflikt med (B), finder Flygtningenævnet, at der er tale om et muligt modsætningsforhold af en sådan karakter, at ansøgeren må henvises til at søge de tunesiske myndigheders beskyttelse herfor. Det bemærkes herved, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ikke vil kunne opnå relevant beskyttelse fra de tunesiske myndigheders side. Om ansøgerens forklaring vedrørende konflikten med (B) bemærker nævnet endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at (B), der ifølge ansøgeren har boet i Danmark de seneste 20 år, skulle være så højt rangeret inden for det tunesiske organiserede narkomiljø, at han har viljen og evnen til at efterstræbe ansøgeren overalt i Tunesien. Det hører i den forbindelse med i billedet, at ansøgeren har forklaret så forskelligt og udbyggende under hele asylforløbet, at oplysningerne fra ham ikke uden videre kan lægges til grund. Men selv hvis ansøgerens forklaring – om bl.a. modsætningsforholdet og at (B) er rejst tilbage til Tunesien – kunne lægges til grund, ville dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ansøgeren som anført må henvises til at søge de tunesiske myndigheders beskyttelse. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tunesien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ligesom ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort at være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse.” Tune/2017/6/JHB.