Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tunesien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er ateist fra Kasserine, Tunesien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin familie eller af nogen fra hans omgangskreds eller af religiøse ekstremister i Tunesien, idet han er ateist. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i løbet af 2012 begyndte at tvivle på guds eksistens. Han holdt op med at bede fem gange om dagen, og han deltog ikke længere i fredagsbønnen, hvilket hans søskende opdagede og begyndte at kommentere ved at kalde ham for en vantro hund. I sommeren 2012 sad ansøgeren på en café i Sousse med seks venner, der alle var medlemmer af det tunesiske liberale parti. Der kom en maskeret mand hen mod dem. Manden havde en kniv i bæltet. Han kaldte dem for vantro hunde og bandede af dem, men der skete ikke noget med ansøgeren og hans venner, da de andre cafégæster fik stoppet manden. Ansøgeren har siden 2013 kommenteret ting på hjemmesiden Tunesian Atheists under navnet […]. I perioden fra episoden på caféen i Sousse og frem til ansøgerens udrejse i november 2013 har ansøgeren forklaret, at modtaget mellem 40 og 50 trusler på Facebook samt en enkelt sms. Det fremgår af truslerne, at ansøgeren er en vantro hund, og at han ville få skåret sin hals over. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale punkter, herunder om hvorvidt det er familien, bekendte eller omgivelserne, der har truet ham. Videre har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 forklaret, at han var på café med sine venner, da en ven blev udsat for et drabsforsøg. Til samtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at det var ham selv, der blev udsat for drabsforsøget, og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han ikke var til stede på caféen, men har hørt om episoden. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hans familie, bekendte og omgivelserne hader ham og lægger pres på ham, efter at han i 2012 er blevet ateist, og at omgivelserne har truet ham på Facebook, hvor han ikke kan identificeres. Ansøgeren har forklaret ukonkret og i generelle vendinger om de fremsatte trusler. På baggrund af den afgivne forklaring og Flygtningenævnets baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tunesien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tune/2016/4/JOL
