Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tunesien. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2014. Ansøgeren var ved domme i Danmark blevet dømt for overtrædelse af narkotikalovgivningen samt udvist med indrejseforbud. Ansøgeren var af Udlændingestyrelsen vurderet som menneskehandlet. Flygtningenævnet udtalte: ”Indledningsvist tiltræder Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren, der er 17 år, er tilstrækkeligt moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren generelt har svaret sammenhængende og relevant på de spørgsmål, der blev stillet i Flygtningenævnet, og på en måde som viste, at ansøgeren forstod spørgsmålene og svarenes betydning. Ansøgeren har oplyst at være etnisk araber og muslim fra Tunesien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tunesien frygter blodhævn fra sin farbrors familie som følge af, at han har deltaget i et knivoverfald på sin farbror, der afgik ved døden. Han frygter endvidere repressalier fra medgerningsmanden, [H]s brors side, idet denne sammen med [H] har pålagt ansøgeren at påtage sig skylden for drabet alene. Endelig frygter ansøgeren at blive fængslet af myndighederne som følge af drabet på farbroren og ansøgerens medvirken til [H]s handel med alkohol, våben og narkotika. Ansøgeren har oplyst at være adopteret fra Egypten. Adoptionen er ikke officielt godkendt eller registreret. Han har derfor ingen tunesiske identitetspapirer. Ansøgerens farbror har aldrig brudt sig om ansøgeren, fordi han er adopteret. Efter farens død flyttede familien rundt, og til sidst valgte ansøgeren at flytte hjemmefra og bo på gaden. Han mødte [H], som tilbød, at ansøgeren kunne bo hos ham. [H] levede af at sælge alkohol, våben og narkotika. Ansøgeren hjalp [H] med at levere alkohol og med at rengøre våben. Han hjalp endvidere med at klargøre stjålne motorcykler. Efter drabet på farbroren flygtede ansøgeren ud af landet til Italien. Han havde kortvarig kontakt med [H] i Italien. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret utroværdigt om asylmotivet. Ansøgeren har således forklaret divergerende om sine statsborgerforhold, idet ansøgeren ikke i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han var adopteret fra Egypten, men tværtimod oplyste, at han var født i Tunesien og var tunesisk statsborger, mens han i asylsamtalen forklarede, at han som et til halvandet årig blev adopteret af en familie i Tunesien, som hentede ham i Egypten. Ansøgeren har endvidere i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han kunne fremskaffe sin fødselsattest fra sin mor i Tunesien, mens han i asylsamtalen har forklaret, at dette ikke kunne lade sig gøre. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at han aldrig har fået udstedt dokumenter i Tunesien. Herudover har ansøgeren forklaret divergerende om farens død, tidspunktet herfor og hvilket erhverv faren havde. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor han flyttede hen, efter at han flyttede fra sin morbrors hus, idet han i asylsamtalen har forklaret, at han opholdt sig på gaden og arbejdede på en byggeplads i udkanten af [navn på by], mens han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han flyttede til [navn på anden by], hvor han arbejdede som mekaniker, og senere til [navn på tredje by]. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om drabet på sin farbror. Ansøgeren har således i oplysnings- og motivsamtalen undladt at forklare om drabet på farbroren, men har forklaret, at han måtte flygte, fordi han havde stukket en ung mand ved navn Ahmed med kniv. I asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han på grund af vrede over, at farbroren havde slået ansøgerens mor, opsøgte farbroren og stak ham med kniv. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at han opsøgte farbroren sammen med [H]s bror, og at det var [H]s bror, som stak farbroren ihjel, hvorimod ansøgeren blot truede farbroren med kniv. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt han har modtaget en tilsigelse fra politiet, idet ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han har fået en tilsigelse fra politiet, som ville snakke med ham, fordi han havde hjulpet [H] med at sælge alkohol og våben. Ansøgeren har i asylsamtalen forklaret, at han på intet tidspunkt har modtaget en tilsigelse fra politiet, idet han udrejste umiddelbart efter knivoverfaldet. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at hans mor har modtaget en tilsigelse. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Tunesien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tune/2016/2/MKT
