Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tchad. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er statsborger i Tchad, etnisk Dajo og muslim af trosretning. Ansøgeren har været medlem af oprørsbevægelsen […] siden [primo] 2006. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tchad frygter, at han vil blive fængslet eller slået ihjel af myndigheder, idet han er deserteret fra militærtjeneste. Endvidere frygter han, at han vil blive fængslet som følge af sine aktiviteter for oprørsbevægelsen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at lederen af [oprørsbevægelsen], [navn], i slutningen af [årstal] indgik en fredsaftale med regeringen i Tchad. Fredsaftalen medførte, at medlemmer af oprørsbevægelsen skulle overgå til en del af Tchads militær, hvilket også var tilfældet for ansøgeren. Han har videre oplyst, at han blev udstationeret i byen [..], hvor han arbejdede på en base og patruljerede nær grænsen til Sudan. Efter et angreb foretaget af medlemmer af oprørsbevægelsen, […], på hovedstaden i Tchad [primo] 2008 blev [navn] anklaget for at skulle have været involveret i angrebet, hvorfor han blev beordret anholdt sammen med de resterende medlemmer af hans oprørsbevægelse, [navn]. Ansøgeren flygtede derfor ud af landet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren har været medlem af [oprørsbevægelsen] fra 2006 og indtil denne bevægelse senere i [årstal] blev optaget som en del af militæret i Tchad. Endelig lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren var menig soldat i militæret fra 2006 og indtil [årstal], hvor han deserterede fra militæret. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren, hvis bopæl efter hans egen forklaring ikke har været opsøgt af myndighederne siden 2009, kan bosætte sig i Tchad uden at være i konkret og individuel risiko for at blive efterstræbt af myndighederne. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren som menig soldat var uprofileret, og at det er 7 år siden, at ansøgeren deserterede. Det fremgår endvidere af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 2. december 2010 B.A.c. France (no. 14951/09), at en tilbagesendelse af en tidligere sergent-major i Tchads militær, som var deserteret fra militærtjeneste og efter udrejsen havde været politisk aktiv i et oppositionsparti til regeringen i Tchad, ikke var i strid med artikel 2 og 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det blev i dommen i præmis 42 tillagt vægt, at klageren ikke fremstod profileret. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har et asylmotiv, fordi han i [årstal] deserterede fra militæret. Den omstændighed, at ansøgeren tidligere var medlem af [en oprørsbevægelse], kan på ovennævnte baggrund ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tchad vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udset for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Tchad/2015/2
