Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Tanzania. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde påberåbt sig, at hun stammede fra Zimbabwe, og at hun havde været udsat for forskellige overgreb som følge af sin aktivitet for MDC, eventuelt gennem WOZA. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort sin nationalitet og dermed heller ikke det asylmotiv, hun påberåbte sig. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring havde boet mange år i Tanzania og blot det seneste halvandet år inden udrejsen havde været tilbage i Zimbabwe, at ansøgeren igennem mange år havde levet sammen med en mand fra Kenya, med hvem hun havde fem børn, at ansøgeren havde demonstreret en meget begrænset viden om de politiske forhold, som hun påberåbte sig at have været en del af, at ansøgeren ikke havde ønsket at medvirke ved en sprogtest, at ansøgeren ikke havde kunnet give en nærmere beskrivelse af, hvor hun havde boet i Harare, at ansøgeren ikke havde nogen dokumentation for sin identitet, at selv de falske dokumenter, som hun påberåbte sig at have brugt, var mistet umiddelbart inden, hun var ankommet til Modtagecenter Sandholm, og at det forekom svært forståeligt, at ansøgeren med den påberåbte baggrund søgte asyl i Danmark. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Tanzania/2010/1
