Nævnet stadfæstede i december 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren som asylmotiv har henvist til, at han siden 2000 har sympatiseret med PDKS og i perioden fra 2000 til 2004 uddelt løbesedler og informeret medstuderende om partiet. Ansøgeren har i denne periode tillige deltaget i politiske møder. Ansøgeren har forklaret, at han i 2003 og 2004 har været kortvarigt afhørt af myndighederne i forbindelse med afhøring af også andre kurdiske studerende. Ansøgeren har endvidere henvist til, at myndighederne i sommeren 2008 ransagede forældrenes hjem på baggrund af en dedikation skrevet i en bog, idet dedikationen kritiserede forholdene i Syrien. Under ransagningen fandt myndighederne ansøgerens udkast til en bog, hvori ansøgeren har kritiseret kurderes forhold i Syrien. Myndighederne ransagede de efterfølgende dage ansøgerens forældres hjem flere gange. Ved en tilbagevenden frygter ansøgeren en fængselsstraf på mellem tre til ti års fængsel. Ansøgeren er etnisk kurder og statsløs fra en navngiven landsby i Al- Hasaka-provinsen, Al-Malikia, i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring vedrørende ransagningerne på bopælen i 2008 til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaringer herom, ikke er fremtrådt som sammenhængende og først er fremkommet under samtalen med Udlændingeservice. Ansøgeren har ikke i sit asylansøgningsskema omtalt hverken ransagningen på familiens bopæl i 2008, eller at ansøgeren var i færd med at skrive en bog, der forholdt sig kritisk til myndighederne, og at såvel denne bog som andet illegalt materiale tilhørende ansøgeren blev beslaglagt. Flygtningenævnet bemærker herved, at dette må anses for at være en central del af ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet har desuden tillagt det vægt, at ansøgeren først er udrejst af Syrien mere end et år efter, at ransagningen og beslaglæggelsen skulle være foregået. Flygtningenævnet finder ikke, at tilbageholdelserne i 2003 og 2004 har en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved tillige lagt vægt på, at disse forhold ligger langt tilbage i tid, og at ansøgeren efterfølgende har kunnet opholde sig i Syrien, såvel i landsbyen hvor han er opvokset, som i Damaskus. Hverken den omstændighed at ansøgeren er statsløs kurder, eller at ansøgeren er udrejst illegalt, kan i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en reel risiko for forfølgelse omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold omfattet af Udlændingeloven § 7, stk. 2.” Syrien/2010/47
