Flygtningenævnet stadfæstede i november 2010 Udlændingeservice afslag til en mandlig statsborger fra Syrien.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [….] i Syrien. Ansøgeren har oplyst, at han siden den [….] 2008 har været medlem af det kurdiske parti SPKS. Ansøgeren forberedte møder, uddelte erklæringer og pjecer og afholdte private møder i sit hjem. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet, udsat for tortur og dræbt. I 2004 var ansøgeren tilbageholdt i en måned som følge af uroligheder i Qamishli. Den [….] 2008 blev ansøgeren tilbageholdt i 24 timer, da han var på vej til en demonstration i Damaskus mod vedtagelsen af dekret 49. Den [….] 2009 uddelte ansøgeren pjecer for SPKS, og han formoder, at han i den forbindelse blev identificeret af en syrisk officer, hvorefter hans bopæl samt familiens bopæl blev ransaget af myndighederne. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har afgivet en overbevisende og troværdig forklaring om sine forhold. Flygtningenævnet finder navnlig, at ansøgeren har forklaret divergerende om et centralt punkt i sit asylmotiv, nemlig om uddeling af pjecer og identifikation af ansøgeren af en syrisk officer. Ansøgeren har således til asylsamtalen oplyst, at han blev opdaget af en syrisk officer, da han var ved at sætte en pjece i naboens dør. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren oplyst, at han skulle til at anbringe pjecen i officerens dør, da officeren åbnede sin dør i en afstand af to-tre meter fra ansøgeren. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ikke har omtalt den syriske officers rolle i asylansøgningsskemaet. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren ville aflevere en løbeseddel fra et ulovligt kurdisk parti hos en person, som han vidste var syrisk officer og medlem af Baath-partiet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren på en troværdig måde har sandsynliggjort, at han ved udrejsen var asylrelevant forfulgt af de syriske myndigheder eller, at han ved en tilbagevenden vil være i myndighedernes søgelys på en asylbegrundende måde. Det forhold, at ansøgeren ved en tilbagevenden kan risikere at blive tilbageholdt og udspurgt om sine forhold, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgerens politiske aktivitet i asylcentret kan begrunde opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Syrien/2010/43
