Flygtningenævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Qamesheli i Syrien. Ansøgeren har sympatiseret med PYD og har blandt andet deltaget i en fredelig demonstration i slutningen af 2009 i Qamesheli. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han under sin værnepligt i foråret 2006 blev fængslet i en måned og udsat for tortur, mistænkt for at have udøvet politisk mødeaktivitet. Efter deltagelse i den fredelige demonstration i Qamesheli i slutningen af 2009 har ansøgeren været eftersøgt af myndighederne, som blandt andet har opsøgt hans families bopæl. Ansøgeren blev kort efter, han tog af sted fra demonstrationen, rådet til at gå i skjul af en ven til ansøgerens fader. Ansøgeren så sin chef blive anholdt under demonstrationen, og frygter at han har opgivet ansøgerens navn til myndighederne under tortur. Ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter ansøgeren at blive fængslet og udsat for tortur. Ansøgeren har om sine politiske forhold forklaret, at han alene var sympatisør og ikke medlem af PYD. Selvom han har forklaret, at han har sin interesse for politik fra faderen, har han meget ringe kendskab til faderens politiske forhold, herunder om faderen er medlem af partiet. Han har om faderens politiske aktiviteter alene kunnet forklare, at han førte samtaler med medlemmer af partiet. Ansøgeren har i et vist omfang støttet partiet økonomisk og deltaget i nogle få møder med partimedlemmer. Samlet set må ansøgeren og hans familie antages at være politisk uprofileret. Ansøgeren har om deltagelsen i demonstrationen i slutningen af 2009, som han påberåber sig som det afgørende asylmotiv, forklaret divergerende og udbyggende. Uanset om det lægges til grund, at ansøgeren deltog i demonstrationen, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hans deltagelse er kommet til de syriske myndigheders kendskab. Det findes i sig selv utroværdigt, at myndighederne ganske få timer efter demonstrationens opløsning skulle have fattet interesse for ansøgeren, der er politisk uprofileret. At ansøgerens arbejdsgiver skulle have angivet ansøgeren beror alene på ansøgerens formodning. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende og udbyggende om, hvorledes han af en person ved navn […..] skulle være blevet advaret om, at han var i myndighedernes søgelys. Ansøgeren havde alene haft en enkelt tidligere kontakt med denne navngivne person 15 dage før demonstrationen, og det virker usandsynligt, at denne allerede på daværende tidspunkt skulle have fået ansøgerens telefonnummer, ligesom det er umiddelbart uforståeligt, hvorfor den navngivne person skulle tænke på at advare ansøgeren. Ansøgeren har således gentagne gange til samtalen med Udlændingeservice forklaret, at han ikke så den navngivne person i forbindelse med demonstrationen. Senere har ansøgeren udbyggende forklaret, at han hilste på ham under demonstrationen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om ransagninger på familiens bopæl, herunder hvor mange gange myndighederne har henvendt sig. Flygtningenævnet må endvidere tillægge det vægt, at ansøgeren har forklaret, at hans familie fortsat befinder sig i hjemlandet, og at faderen, på trods af at han af de syriske myndigheder skulle have fået gentagne frister til at få ansøgeren til at melde sig i et forløb på adskillige måneder fortsat opholder sig på familiens bopæl. Efter Flygtningenævnets opfattelse stemmer en sådan adfærd fra de syriske myndigheder ikke med, at ansøgeren skulle være i de syriske myndigheders søgelys. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved udrejsen var forfulgt, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7.” Syrien/2010/37
