Nævnet stadfæstede i oktober 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2008. Ansøgeren havde henvist til, at han havde været medlem af det politiske parti Yekiti og haft aktiviteter for partiet. Ansøgeren havde i forbindelse med nævnets behandling af sagen fremlagt et dokument, som skulle bevidne hans medlemskab fra partiet. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Aleppo, hvor ansøgerens nære familie opholdt sig, at ansøgeren i hjemlandet havde været beskæftiget som snedker, og at ansøgeren ifølge sin egen forklaring ikke forud for den påberåbte episode havde været udsat for straffeprocessuelle indgreb eller i øvrigt haft problemer med myndighederne. Ansøgeren havde anført, at han var eftersøgt af myndighederne i forbindelse med, at han via sit medlemskab af Yekiti-partiet, havde optrådt som vagtmand under en kurdisk fest i 2008, hvor en navngiven partikammerat til ansøgeren blev anholdt af den syriske sikkerhedstjeneste. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lagde vægt på, at ansøgeren på en række punkter havde forklaret upræcist og divergerende vedrørende sin færden og aktiviteter forud for udrejsen blandt andet vedrørende medlemskab af Yekiti-partiet, vedrørende antallet af møder, som ansøgeren havde deltaget i, vedrørende myndighedernes anholdelse af partikammeraten og vedrørende ansøgerens opholdssteder og længden af disse efter den påberåbte flugt. Hertil kom at ansøgeren ikke havde kunnet huske nogle af de politiske navne på sine cellekammerater. Endelig havde ansøgeren været i stand til at opholde sig i en længere periode i hjemlandet forud for udrejsen. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet havde været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv forkastede flertallet hans forklaring herom. På denne baggrund kunne der heller ikke lægges nogen vægt på erklæringen af efteråret 2009 fra Yekiti-partiet. Det kunne herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Syrien/2009/2
