Syrien20041

Nævnet meddelte i januar 2004 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsløs kurder fra Syrien, født i 1974. Indrejst i december 2002. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er statsløs kurder. I 1997 blev han tilbageholdt af de syriske myndigheder i seks måneder, da han havde kritiseret regimet. I december 2002 flygtede han til Danmark sammen med samleveren, da de var blevet religiøst viet mod hendes families vilje. Samleverens søster var for nogle år siden blevet dræbt af farbroderen, da søsteren i en lignende situation ikke havde ønsket at blive gift med sin fætter. Ansøgeren frygtede, at de ved en tilbagevenden til Syrien ville blive dræbt af samleverens familie, og at de syriske myndigheder hverken ville eller kunne beskytte dem. Ansøgeren henviste udover, at han er statsløs kurder, til, at han har et politisk modsætningsforhold til myndighederne. Nævnet fandt ikke, at ansøgeren og samleveren som statsløse kurdere ville kunne søge beskyttelse hos de syriske myndigheder i relation til overgreb fra samleverens families side, herunder navnlig når henset til ansøgerens modsætningsforhold til regimet. Syrien/2004/1