Nævnet stadfæstede i september 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra Qamesheli i Syrien. Ansøgeren har sympatiseret med politiske organisationer og foreninger og har deltaget i politiske aktiviteter. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tortureret og dø af dette. Han er eftersøgt af sikkerhedsfolk i Syrien. Dette skyldes ansøgerens politiske aktiviteter i form af deltagelse i Newrouz festen den 20. marts 2008 og demonstration i forbindelse med begravelsen […] efteråret 2011, hvor ansøgerens venner i denne forbindelse blev anholdt. Yderligere blev ansøgerens kone voldtaget i foråret 2011, da sikkerhedsfolk kom til ansøgerens bolig for at finde ansøgeren. Tilbageholdelserne i 1988, i 2004 og i 2008 var alle udslag af de generelt vanskelige forhold, og der må efter ansøgerens egen forklaring antages at være gjort op med dem. Ansøgeren har til samtalerne med Udlændingestyrelsen erkendt, at tilbageholdelserne var af vilkårlig og generel karakter, og at det samme er tilfældet med hensyn til myndighedernes henvendelse til ham i 2005. Tilbageholdelserne under militærtjenesten var alle disciplinære sanktioner, som der efter det foreliggende ligeledes må antages at være gjort op med. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer flertal lægger videre vægt på, at ansøgeren til samtalerne med Udlændingestyrelsen har erkendt, at hovedårsagen til udrejsen var myndighedernes overfald på ægtefællen samt den dårlige sikkerhedssituation i Syrien, og at ansøgeren ikke på udrejsetidspunktet var individuelt eller personligt efterstræbt af myndighederne. Ansøgerens antagelse af at hans venner måtte have angivet ham til myndighederne beror alene på formodninger. Endelig er det indgået med nogen vægt i flertallets vurdering, at ansøgeren har været i stand til at ind- og udrejse problemfrit i Syrien, og at han tre gange har fået udstedt pas senest i 2008. Herudover har ansøgeren forklaret udbyggende om omfanget af myndighedernes henvendelse til ham samt om myndighedernes henvendelse til forældrene. Flygtningenævnets flertal kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. syri/2012/8
