Nævnet stadfæstede i april 2012 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Aleppo, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han har været anholdt i 24 timer i 2010 i forbindelse med Newroz-festen. Han har senere givet tilladelse til, at en kurdisk dansegruppe kunne træne på hans ejendom. To af hans børn deltog i træningen, hvorefter en nabo kontaktede ham og oplyste, at myndighederne havde afbrudt træningen og taget dansegruppen og træneren med. Ansøgeren var derefter nødt til at flygte ud af Syrien. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, han i 2010 kortvarigt var tilbageholdt af myndighederne i omkring et døgn til grund. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at han blev løsladt alene med besked om, at udelade deltagelse men ikke pålagt meldepligt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han var nødsaget til at flygte, fordi myndighederne havde opdaget, at en dansegruppe havde trænet på hans ejendom, til grund. Nævnet lægger herved især vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem af hans børn, der deltog i dansegruppen, idet han senest uden nævnsmødebehandlingen har udtrykt sig divergerende og usammenhængende om det ene af børnenes navne. Han har videre forklaret divergerende om, hvor længe børnene deltog i dansegruppen, idet han under motivsamtalen har oplyst, at de var med i dansegruppen i én uge, hvorefter han ved asylsamtalen oplyste, at de var med ét år, mens han under nævnsbehandlingen har oplyst, at børnene var med i fire-fem måneder. Nævnet bemærker i den anledning, at disse tidsangivelser ikke vurderes alene at kunne skyldes tolkeproblemer. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det må anses for usandsynligt, at ansøgeren efter sin forklaring er udrejst uden at få nærmere oplysning om, hvad der var sket med hans børn. Herefter finder nævnet, at ansøgerens forklaring om det passerede umiddelbart før udrejsen er utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet finder ikke, at ansøgerens mulige registrering som illegal udrejst under disse omstændigheder medfører, at han ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været pålagt meldepligt eller i øvrigt må anses for at være profileret. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. syri/2012/22
