Nævnet stadfæstede i oktober 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2010. I 2011 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Senere i 2011 udsatte Flygtningenævnet sagen på indhentelse af oplysninger om den generelle situation i Syrien. Sagen er afgjort efter skriftlig votering blandt nævnets medlemmer.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er kurder fra Al-Hasaka i Syrien og muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politisk eller religiøs forening eller organisation. Ansøgeren har dog sympatiseret med de politiske partier. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive dræbt af den syriske efterretningstjeneste, idet han mistænkes for at have været politisk aktiv, ligesom han mistænkes for at være i ledtog med sin læremester – en fotograf med tilknytning til kurdiske partier. Lærermesteren blev anholdt af myndighederne i 2009, hvorefter ansøgeren forlod Syrien. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han i efteråret 2008 var tilbageholdt i 15 dage, idet myndighederne mistænkte ansøgeren og et antal andre etniske kurdere for at have væltet et billede af præsidenten. Ansøgeren blev løsladt uden betingelser. Endelig har ansøgeren henvist til han frygter at skulle aftjene værnepligt, idet kurdere generelt bliver udsat for chikane og overgreb under aftjeningen af værnepligt. Flygtningenævnet forkaster ansøgerens forklaring om, at han i sommeren 2009 var nødsaget til at forlade Syrien på grund af aktuel risiko for myndighedsforfølgelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, dels om hvornår og under hvilke omstændigheder han modtog et opkald fra lærermesterens søn og dels om sit forudgående kendskab til denne søn. Ligeledes har ansøgeren i asylansøgningsskemaet oplyst, at sønnen til myndighederne oplyste, at han ikke vidste, hvor ansøgeren opholdt sig, hvorefter ansøgeren under gensamtalen hos Udlændingestyrelsen har oplyst, at sønnen til myndighederne oplyste, at ansøgeren var til festen og under nævnsmødet har oplyst, at Sikkerhedstjenesten var bekendt med hans opholdssted på grund af deres tilstedeværelse ved festen. Endvidere finder nævnet, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorledes sønnen er kommet i besiddelse af ansøgerens telefonnummer. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at han i efteråret 2008 var frihedsberøvet af de syriske myndigheder. Nævnet finder dog ikke, at dette forhold i sig selv kan begrunde asyl. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren blev løsladt uden betingelser og ikke efterfølgende har været udsat for myndighedsforfølgelse. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for etniske kurdere under værnepligt ikke i sig selv kan begrunde asyl. Herefter, og når henses til, at ansøgeren må anses for helt uprofileret, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland er i en konkret og individuel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” syri/2012/11
