syri20119


Nævnet hjemviste i marts 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2010.

Flygtningenævnet udtalte:

”At Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren for kort tid siden er fyldt 14 år. Ansøgeren fremtrådte ikke moden og med tilstrækkelig indsigt, hvad en asylsag indebærer. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemføre en asylprocedure. Flygtningenævnet beslutter derfor at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingeservice.” syri/2011/9