Nævnet stadfæstede i februar2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder, yezidi af trosretning og syrisk statsborger fra en navngiven by ved Aleppo i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at hans arbejdsgiver […] i foråret 2010 fik viden om ansøgerens religion, hvorefter arbejdsgiveren og nogle af ansøgerens andre kolleger begyndte at chikanere ansøgeren, og at chikanen [………] 2010 udviklede sig til et slagsmål. Han har videre henvist til, at han formoder, arbejdsgiveren har anmeldt ham til de syriske myndigheder som aktiv for PKK og islam-kritisk, idet myndighederne ifølge faderens telefoniske oplysninger har opsøgt ansøgerens bopæl for at få fat i ansøgeren. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret upræcist om omfanget af chikanen, som følge af at han var yezidi, og hans forklaring om asylmotivet fremstår i øvrigt ikke overbevisende. Det forekommer således ikke sandsynligt, at ansøgerens arbejdsgiver først efter to år blev klar over ansøgerens religiøse tilhørsforhold med den konsekvens, at han overfaldt ansøgeren og fabrikerede en falsk anklage om, at ansøgeren havde udført aktiviteter for PKK eller andre kurdiske partier. Hertil kommer, at det fremstår som usandsynligt, at myndighederne i løbet af få timer skulle iværksætte en eftersøgning af ansøgeren, også henset til, at ansøgeren fremstår som helt uprofileret og aldrig har haft politiske aktiviteter. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren på en overbevisende og troværdig måde har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingeloven § 7, stk. 1, eller være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. De generelle forhold for yezidier kan ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse”. syri/2011/6
