Nævnet stadfæstede i december 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder fra Al-Malikia i Syrien. Ansøgeren har siden slutningen af 2008 været medlem af Det Demokratiske Kurdiske Parti, Al-Parti. Ansøgeren holdt til tider vagt, uddelte løbesedler og deltog i månedlige møder. Ansøgeren var endvidere deltager i en celle på seks personer. Ansøgerens fader var ligeledes medlem. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i foråret 2009 deltog i en fredelig demonstration mod myndighederne på et stykke jord som myndighederne ville fordele til araberne, selvom det tilhørte landsbyens beboere. Der opstod sammenstød mellem myndighederne og de demonstrerende, og ansøgeren blev anholdt og taget med af myndighederne. Han blev fængslet i 17 dage og blev i perioden afhørt og udsat for vold. Den […]2009 blev han løsladt mod at underskrive en erklæring. Ansøgeren blev efterfølgende bortvist fra sin skole på grund af en sikkerhedsvurdering fra myndighederne. Ansøgeren opførte sig voldeligt på skoleinspektørens kontor, da han blev orienteret om bortvisningen, hvorfor inspektøren ringede efter sikkerhedstjenesten. Ansøgeren flygtede hen til sin bedstefader. Sikkerhedstjenesten opsøgte ansøgerens bopæl og ransagede hjemmet, hvor de fandt politisk materiale. De afhørte endvidere ansøgerens moder. Efter 10 dages ophold hos bedstefaderen udrejste ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger overordnet vægt på, at ansøgeren under sagen har forklaret markant udbyggende og divergerende. Ansøgerens forklaring om, at hans familie blev udsat for konfiskation af jord, har ikke virket overbevisende og selvoplevet, herunder at en angivelig omfattende ekspropriation hos flere medlemmer sker i realiteten uvarslet og ved at myndighedspersoner, hvis adfærd ansøgeren har haft svært ved at beskrive, er mødt op i landsbyen. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har udbygget sin forklaring i forhold til oplysningerne i asylskemaet for så vidt angår episoden på hans skole og ransagningen på hans bopæl. Ansøgeren har ikke kunnet give nogen rimelig forklaring på, hvorfor sådanne afgørende oplysninger ikke fremkom i skemaet. Ansøgeren er veluddannet og har i øvrigt afgivet relativt detaljerede oplysninger i skemaet. Forklaringen om at politiet skulle have handlet pligtstridigt ved at sige, at ansøgeren skulle formulere sig kortfattet, findes utroværdig. Endvidere har ansøgeren forklaret udbyggende om, at han deltog i en celle med seks personer. Han har først oplyst herom under samtalen med sin advokat og har i øvrigt haft svært ved at holde sammen på, hvem der var deltagere i den angivelige celle. Ansøgeren har oplyst i skemaet, at det var hans moder, som bragte ham bud om, at han skulle gemme sig, hvorimod ansøgeren efterfølgende har forklaret, at han fik sin ven til at tage tilbage til familiens bopæl, hvorved han fik underretning fra familien. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende til asylsamtalen, at faderen havde haft politisk materiale liggende, hvorimod han senere har forklaret, at dette ikke var tilfældet. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved udrejsen var i myndighedernes søgelys, eller at han ved en tilbagevenden udsætter sig for konkret risiko for forfølgelse efter udlændingelovens§ 7, stk. 1 eller for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Syrien og den omstændighed, at ansøgeren måtte være udrejst illegalt, kan ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2011/30
