Nævnet stadfæstede i januar 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2010. I perioden 2005-2009 opholdt ansøgeren sig i Norge, men rejste tilbage til Syrien i 2009 efter at være blevet meddelt afslag på asyl. Nævnet har i forbindelse med sagen haft tilgang til ansøgerens asylakter i Norge, hvoraf det fremgår, at ansøgeren som asylmotiv her henviste til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive udsat for blodhævn.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder fra en navngiven landsby i Syrien og var medlem af Yekiti partiet. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive henrettet eller fængslet på livstid af de syriske myndigheder, da myndighederne har mistanke om, at han har været medlem af det forbudte Yekiti parti og har opbevaret kurdisk materiale for partiet. Ansøgeren har henvist til, at han har været fængslet tre gange. Første gang var i 2002, hvor han blev tilbageholdt i tre måneder, da myndighederne havde fundet en løbeseddel for Yekiti partiet i hans forretning. I 2003 blev han tilbageholdt i syv måneder, da han under Newroz festen den 21. marts 2003 holdt en tale om kurdernes forhold. I 2004 var han fængslet i ti måneder efter at have deltaget i en demonstration i foråret 2004 mod hændelserne i Qamishli. I efteråret 2009 opbevarede ansøgeren kurdisk materiale i et af sine huse, som blev ransaget af myndighederne. Ansøgeren har endvidere i Udlændingeservice henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af familien til den mand, som hans søn […] slog ihjel under et slagsmål i 1999. Faderen til den dræbte mand forsøgte to gange at skyde ansøgeren i 2002 eller 2003. I efteråret 2008 blev sønnen slået ihjel af den dræbtes familie. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Hvad angår de tre tilbageholdelser forud for asylansøgningen i Norge har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke forklarede herom under den norske asylsag, uden at han har kunnet give en plausibel forklaring herpå. Endvidere har ansøgerens anden søn […] som angivelig også blev tilbageholdt efter deltagelse i demonstrationen i 2004, ikke oplyst om, at ansøgeren skulle have deltaget. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren var eftersøgt af myndighederne, da han i 2009 vendte tilbage fra Norge. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens datters […] forklaring om myndighedernes henvendelse på bopælen ikke forekommer overbevisende. For så vidt angår hændelsesforløbet i efteråret 2009, har nævnet lagt vægt på, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren, hvis han var eftersøgt af myndighederne, ville deltage i og lægge hus til opbevaring af angiveligt illegalt materiale. Der er tale om materiale, som ikke forekommer at have direkte politisk betydning. Der er ikke en fornuftig forklaring på, at den anden søn skulle bistå med aflæsningen af effekterne, som kvantitativt ikke var særlig omfattende. Det forekommer besynderligt, at ansøgeren allerede næste morgen kunne få kendskab til, at materialet var opdaget og ansøgeren og sønnen afslørede. Vedrørende blodhævnsmotivet, som ansøgeren ikke er kommet ind på under nævnsmødet, har ansøgeren ikke anført omstændigheder, der tyder på, at denne problematik fortsat skulle være aktuel. Da ansøgeren ikke under de anførte omstændigheder har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse. syri/2011/2
