Flygtningenævnet stadfæstede i august 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i september 2007. Ansøgeren er etnisk kurder. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren tidligere to gange, henholdsvis i 2000 og i 2003, under to forskellige identiteter havde fået afslag på asyl af Flygtningenævnet. Ansøgeren havde under den nu foreliggende asylsag erkendt, at de asylgrunde, han havde påberåbt sig under de tidligere sager, havde været opdigtede, og at han første gang var kommet til Danmark for at få en hjerteoperation. Ansøgeren havde nu påberåbt sig forhold, som skulle være foregået i forlængelse af udsendelsen af ham fra Danmark til Syrien i 2005. Ansøgeren havde videre påberåbt sig en tilbageholdelse i februar 2006 og deltagelse i Newroz-demonstrationen i foråret 2007. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke, at ansøgerens forklaring kunne lægges til grund. Flertallet lagde navnlig vægt på, at ansøgeren tidligere havde afgivet opdigtede asylmotiver, at ansøgeren kun havde udfyldt sit asylansøgningsskema sparsomt, og at han ikke heri havde omtalt den af ham senere påberåbte tilbageholdelse i halvanden måned i februar 2006, at ansøgerens forklaring om, at han havde angivet fiktive oplysninger til efterretningstjenesten, uden at han senere var blevet foreholdt dette, ikke forekom troværdig, og at det heller ikke forekom troværdigt, at danske politibetjente skulle have givet hans asylsag til de syriske myndigheder, eller sagt til ansøgeren, at de havde gjort dette. Flertallet bemærkede endvidere, at der ved undersøgelsen hos Amnesty Internationals lægegruppe vel var blevet fundet overensstemmelse mellem ansøgerens forklaring om tortur og det forefundne, men at det havde fremgået, at der ved den objektive fysiske undersøgelse ikke var blevet fundet fysiske tegn efter torturen. Flertallet bemærkede, at ansøgeren på dette grundlag ikke havde sandsynliggjort sit asylmotiv. Syri/2008/4
