Syr20052

Nævnet stadfæstede i april 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien født i 1986. Indrejst i juli 2001. Ansøgeren var født og opvokset i Yemen, men begge hans forældre er syriske statsborgere, hvorfor ansøgeren blev vurderet i forhold til Syrien. Ansøgeren indrejste i Danmark sammen med sine forældre og søskende. Han var på daværende tidspunktet mindreårig og var således omfattet af forældrenes afgørelse. I november 2002 udrejste ansøgeren imidlertid til Sverige. Ved tilbagetagelsen til Danmark blev hans asylsag genoptaget. I forbindelse med nævnsbehandlingen henviste ansøgeren til, at han under sit ophold i Danmark var konverteret til kristendommen, og at han som følge heraf var blevet udstødt af sin familie. Han frygtede nu at blive slået ihjel af familiemedlemmer og henviste i den forbindelse til sine forældres medlemskab af det muslimske broderskab. Flygtningenævnet tiltrådte, at det lagdes til grund, at ansøgeren er syrisk statsborger, og at ansøgeren asylretligt skulle vurderes i forhold til Syrien. Uanset om ansøgeren under sit ophold i Danmark var konverteret til kristendommen, fandt Flygtningenævnet ikke, at det kunne lægges til grund, at ansøgeren som følge heraf i Syrien risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt ikke, at det kunne lægges til grund, at ansøgeren på grund af sin konvertering var blevet udstødt fra sin familie, og at han som følge heraf risikerede at blive slået ihjel af sine forældre eller sin familie eller det muslimske broderskab. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort dette nærmere, og at det ikke støttedes af de foreliggende oplysninger i sagen, herunder ansøgerens moders breve. Flygtningenævnet fandt det i øvrigt ikke sandsynliggjort, at ansøgeren, efter at have deltaget anonymt i en tv-udsendelse, over mobiltelefonen skulle have modtaget opringninger fra udlandet med trusler fra ukendte personer. Uanset om ansøgeren måtte have haft en konflikt med sin familie på grund af konverteringen, fandt Flygtningenævnet, at denne måtte anses for en privatretlig konflikt, som ansøgeren måtte henvises til at søge de syriske myndigheders beskyttelse imod. Uanset konvertering ikke er juridisk anerkendt i Syrien, finder der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke forfølgelse sted af konvertitter i Syrien. Den omstændighed, at ansøgerens forældre havde oplyst at have været medlemmer af det muslimske broderskab kunne ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 for ansøgeren. Det bemærkedes herved, at ansøgerens forældre i januar 2003 var meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. bekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Syr/2005/2