Nævnet omgjorde i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, og meddelte opholdstilladelse efter § 7, stk. 2 (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Raqqa, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den [i vinteren] 2015, og at hun [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerens ægtefælle [A] blev [i sommeren] 2016 af Flygtningenævnet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i sensommeren] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært efter § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor i skrivelsen anført, at hun er forfulgt af det syriske regime, at hun er flygtet fra Syrien med sin 9-årige søn og at hun aldrig kan vende tilbage til Syrien. Klageren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at hun i [i vinteren] 2014 var tilbageholdt en enkelt dag af de syriske myndigheder, der ønskede, at hun skulle videregive oplysninger om Den Frie Syriske Hær. Ansøgeren har videre henvist til, at hun i [i foråret] 2014 blev opsøgt på bopælen af to mænd fra ISIL, der truede med at slå hende ihjel, såfremt hun ikke straks forlod Raqqa. Baggrunden for denne trussel var, at hun er etnisk kurder. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun er konkret og individuelt forfulgt af de syriske myndigheder eller ISIL eller risikerer at blive udsat for overgreb. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at de syriske myndigheders ønske om at skaffe sig meddelere var konkret rettet mod klageren, ligesom nævnet finder, at det må lægges til grund, at ISIL’s krav vedrørte alle kurdere, der på dette tidspunkt ophold sig i Raqqa. Der er derfor ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Ved brev [fra vinteren] 2018 har Udlændingestyrelsen udtalt, at de har vurderet, at klageren opfylder betingelserne for at blive meddelt konsekvensstatus som følge af, at klagerens ægtefælle blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 af Flygtningenævnet [i sommeren] 2016. Under henvisning til, at klageren har samme nationalitet som sin ægtefælle, at der ikke er forløbet mere end seks måneder mellem klagerens og ægtefællens udrejse af Syrien, at der ikke er forløbet mere end 18 måneder mellem klageren og ægtefællens indrejse i Danmark, at klageren og ægtefællen har indgået et retsgyldigt ægteskab i Syrien forud for deres udrejse og at klageren og hendes medfølgende barn har indgivet ansøgning om asyl samme dag, som de indrejste i Danmark, opfylder klageren betingelserne for at blive meddelt konsekvensstatus som følge af, at ansøgerens ægtefælle er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren og hendes med følgende barn [B] meddeles derfor opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2019/7/LINB
