Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fraSyrien. Klageren er mindreårig. Indrejst i 2015. Sagen er sambehandlet med Syri/2019/19+Syri/2019/21.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren [i slutningen af] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerens mor har [i efteråret] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse. Klagerens mor har som begrundelse for klagen oplyst, at klageren bør meddeles samme opholdstilladelse som moren, idet klagerens konflikt er den samme som morens. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive udsat for forfølgelse eller overgreb som følge af hans mors konflikt med myndighederne og en lokal milits. Klagerens forældre har til støtte for klagerens asylmotiv oplyst, at klagerens mor arbejdede ved Justitsministeriet i Syrien. Under et besøg på familiens bolig i [et lille kvarter] i [efteråret] 2014, forsøgte nogle personer at tage klagerens mor med sig, idet klagerens søster var tidligere ægtefælle til et parlamentsmedlem. Personerne fortalte, at de ønskede, at klagerens mor skulle følge med dem, så de kunne få udbetalt en løsesum for hendes frigivelse. En af personerne tog herefter klagerens mors mobiltelefon. Personen gennemså morens kontakter i telefonen, hvorefter han tog en walkie-talkie og kommunikerede med én person. Personen, der stod sammen med klagerens mor, sagde, at der fremgik telefonnumre på dommere på klagerens mors mobiltelefon. Personen i walkie-talkien sagde herefter, at klagerens mor skulle tages med til et fængsel. Da en bevæbnet nabo blandede sig i personernes forehavende og sagde, at klagerens mor var under hans beskyttelse, opgav personerne at tage klagerens mor med sig. Personerne nåede dog at få udleveret klagerens forældres telefonnumre, inden de forlod stedet. Klagerens mor blev herefter gentagne gange kontaktet af en mand ved navn [C]. [C] fortalte moren, at hun skulle hjælpe gruppen med at bestikke en række dommere. Klagerens mor skulle desuden hjælpe med at få frigivet flere personer fra fængsler. Da klagerens mor afviste at arbejde med gruppen, blev hun truet på livet. Personer fra gruppen ringede flere gange til moren henover den næste måned. Klagerens mor udrejste herefter af Syrien. Klagerens mor opsagde ikke sit arbejde, inden hun udrejste af Syrien. Moren oplyste heller ikke sin arbejdsgiver om årsagen til udrejsen. Personer fra den syriske sikkerhedstjeneste har opsøgt familiens bopæl to gange siden, moren udrejste. Myndighedspersonerne spurgte familien om, hvor klagerens mor befandt sig. Sikkerhedstjenesten har ikke opsøgt familiens bopæl siden [vinteren] 2015. Efter morens udrejse, blev klagerens storesøster ringet op af en ukendt person, der spurgte efter klagerens mor. Personen sagde desuden, at han vidste, hvor klagerens mor var, hvordan han kunne få hende tilbage, og hvordan han kunne få fat på klageren. Klagerens familie besluttede herefter at udrejse af Syrien. Klagerens mor, [A], udrejste af Syrien [i slutningen af] 2014. Det fremgår af klagerens far, [B’s], samtalereferat af [efteråret] 2016, at klageren udrejste af Syrien [efteråret] 2015 sammen med sin far og to søskende. Henset til, at klageren uden at blive opsøgt kunne blive boende i Syrien i næsten et år efter moderens udrejse og til at klageren ikke har personlige konflikter i Syrien, har klageren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse, hverken som følge af sin mors konflikt eller som følge af egne individuelle forhold. Allerede fordi der er forløbet ca. 11 måneder fra klagerens mors indrejse i Danmark, til klageren indrejste, kan der ikke meddeles konsekvensstatus. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2019/20/CHPE
