Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk araber og sunni muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Syrien, idet han frygter, at han vil blive udsat for overgreb eller forfølgelse fra de syriske myndigheders side, fordi han er flygtet fra aftjening af militærtjeneste, da han frygtede, at han ville blive slået ihjel eller, at han vil blive tvunget til at slå andre ihjel, hvilket var mod hans overbevisning. Han har videre anført, at han forud for flugten flere gange havde fået udsættelse af militærtjeneste, men at dette ikke længere var muligt, fordi han skulle skifte studie. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de syriske myndigheder vil anse ham som regimemodstander, fordi han er udrejst til vesten, og fordi han har postet regimekritiske ting på sin Facebook-profil. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren er profileret som regimekritisk i forhold til de syriske myndigheder, idet nævnet herved har lagt vægt på, at i hvert fald den ene af Facebook profilerne, som han har lavet opslag på, ikke har været oprettet i hans eget navn, ligesom han har lavet opslag allerede i tiden, mens han opholdt sig i Syrien. Klageren har ikke på noget tidspunkt haft konflikter med myndighederne, ligesom hans familie ikke er blevet opsøgt i tiden, efter at han udrejste, og det beror alene på hans formodning, at hans regimetro venner har givet meddelelse om hans Facebookaktiviteter til myndighederne, eller at han på anden måde skulle være kommet i de syriske myndigheders søgelys. Flygtningenævnet finder derimod i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af, at han har unddraget sig militærtjeneste. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssigt at udsende klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, med mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren er dømt for et forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens § 266, og nævnet finder henset til karakteren af truslerne og den måde, de er fremsat på via Facebook, hvor de er rettet mod en ubestemt kreds af personer, at der er tale om en særlig farlig forbrydelse, og at klageren kan betragtes som en fare for samfundet. Klageren er en yngre, ugift mand uden familie i Danmark, og han har hverken opnået tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemført en uddannelse. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at der foreligger sådanne særlige grunde, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2019/11/snd
