Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
Ved brev af […] 2019 har klagerens advokat fremsendt skriftligt indlæg i sagen. Klageren er indkaldt til mødet i Flygtningenævnet dags dato pr. brev dateret […] 2019. Klagerens advokat har ved skriftlig henvendelse [tre dage inden nævnsmødets afholdelse] 2019 oplyst, at klageren ikke ønsker at give møde i Flygtningenævnet dags dato grundet graviditet, hvorfor hun har bedt advokaten om at møde på sine vegne, således at sagen afgøres uden klagerens tilstedeværelse. Det fremgår endvidere, at klagerens advokat har orienteret klageren om, at der kan indhentes lægeerklæring, hvis hun som følge af sygdom har lovligt forfald, hvilket hun ikke har ønsket, idet hun har fastholdet ovenstående. Flygtningenævnet finder på ovennævnte baggrund, at klageren må anses for at være behørigt indkaldt til nævnsmødet, og at klageren ikke anses for at have lovligt forfald. Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen på det foreliggende grundlag, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1. Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [en nærmere bestemt dato i 2017], og at hun [omkring et halvt år senere] 2018 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hun har været frivillig nødhjælpsarbejder for organisationen Jamiyat Al-Amal i Qara. Klageren frygter endvidere oppositionen, herunder Den Frie Syriske Hær, ligesom hun frygter de generelle forhold i Syrien. Klageren har herom oplyst, at hun [i en nærmere bestemt periode på 8 måneder] var frivillig nødhjælpsarbejder hos Jamiyat Al-Amal, hvor hun hver tirsdag og fredag arbejdede to til tre timer med at pakke nødhjælpskasser på organisationens hovedkvarter i Qara. [På et nærmere bestemt tidspunkt i efteråret] 2017 modtog klageren et telefonopkald fra sin veninde, som fortalte, at organisationens hovedkvarter var blevet rangsaget af myndighederne, i hvilken forbindelse klagerens navn var blevet råbt op, hvorefter klageren tog ophold hos sin morbror i det nordlige Qara. Klagerens bopæl blev opsøgt af myndighederne to gange de efterfølgende dage, hvor myndighederne fortalte klagerens familie, at hun var eftersøgt og skulle anholdes. Klageren udrejste med hjælp fra en agent af Syrien [få dage efter opkaldet fra veninden] 2017. Agenten fortalte klageren, at klagerens navn fremgår af oppositionens lister, hvilket klageren formoder er fordi, at hun har boet i et regimekontrolleret område. Klageren frygter, at oppositionen, herunder Den Frie Syriske Hær, mistænker hende for at have samarbejdet med myndighederne. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren under asylsagens behandling har forklaret divergerende om blandt andet, hvordan hun fik kendskab til Jamiyat Al-Amal, og hvad veninden oplyste, da hun ringede til klageren den […] 2017. Nævnet har endvidere lagt vægt på klagerens meget begrænsede kendskab til Jamiyat Al-Amal. Nævnet har herudover lagt vægt på, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen ikke nævnte sin frygt for oppositionen, herunder Den Frie Syriske Hær. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2019/15/STRAA
