Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra […], Aleppo, Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2017, og at hun [i sommeren] 2018 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [senere på sommeren] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet af de syriske myndigheder, idet hun har deltaget i flere demonstrationer. Klageren har herom oplyst, at hun har deltaget i omkring 15 demonstrationer mod myndighederne. [I foråret] 2012 deltog klageren i en demonstration ved Aleppo Universitet sammen med sin far og sin søster. De havde ikke tildækkede ansigter til demonstrationen, idet observatører fra FN var til stede, hvorfor de følte sig sikre. Den samme aften blev klagerens far ringet op af klagerens farfar, der oplyste, at myndighederne havde taget billeder af klageren og hendes familie til demonstrationen, hvorfor klagerens farfar rådede klageren, klagerens søster og klagerens far til at flygte fra bopælen, hvilket de gjorde. Den efterfølgende dag havde de syriske myndigheder opsøgt klagerens bopæl, ransaget den og spurgt efter klageren, klagerens søster og klagerens far. Klagerens mor, der var til stede ved ransagningen, oplyste til myndighederne, at klageren, klagerens søster og klagerens far var på besøg hos klagerens farfar, hvortil myndighederne oplyste, at klageren, klagerens søster og klagerens far skulle rette henvendelse hos sikkerhedspolitiet, når de vendte tilbage til bopælen. Klageren har i klagen [fra sommeren] 2018 endvidere oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive slået ihjel af [”klan A”]. Klageren har til støtte herfor oplyst, at klagerens far tilhører [”klan B”], som [”klan A”] vil tage hævn over. Klagerens far er den ældste i [”klan B], og [”klan A”] ønsker således at tage hævn ved at slå klagerens fars ældste søn ihjel. Idet klageren ikke har nogen brødre, vil [”klan A”] i stedet forsøge at slå klageren ihjel. Motivet herfor er en gammel drabssag, hvor en person fra [”klan A”] blev slået ihjel af et medlem af [”klan B”]. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at klagerens forklaring om hendes konflikt med de syriske myndigheder kan lægges til grund, da den forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har oplyst noget om sin konflikt med de syriske myndigheder i asylskemaet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren, hendes søster [A], klagerens far og klagerens mor på centrale punkter har forklaret indbyrdes divergerende omkring centrale punkter i sagen. Klageren har således til samtalen [i sommeren] 2018 oplyst, at hun udelukkende har opholdt sig i […] i Afrin hos hendes morfar fra juli 2014 frem til hendes udrejse [i sommeren] 2017, og at klageren ikke har opholdt sig i et regeringskontrolleret område fra juli 2014 frem til udrejsen [i sommeren] 2017, idet […] var YPG-kontrolleret. Klagerens mor har til sin samtale [i sommeren] 2016 oplyst, at klageren på daværende tidspunkt opholdt sig i Aleppo sammen med nogle andre piger, og at klageren på dette tidspunkt opholdt sig i et område af Aleppo, der var regeringskontrolleret. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke forekommer sandsynligt, at hun ikke skulle vide, hvor klageren opholder sig i den lange periode. Klageren har til samtalen [i sommeren] 2018 oplyst, at hun sammen med sin søster [A] har deltaget i demonstrationer i både [begyndelsen af] 2012 og i [foråret] 2012. Klagerens søster har den [i efteråret] 2015 oplyst, at hun udelukkende har deltaget i demonstrationer i [foråret] 2012. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke forekommer sandsynligt, at klagerens søster ikke skulle erindre, hvor mange demonstrationer hun har deltaget i. Klageren har til samtalen [i sommeren] 2018 oplyst, at myndighederne har opsøgt deres bopæl én gang. Klagerens far har til samtalen [i foråret] 2014 oplyst, at myndighederne har opsøgt deres bopæl 6 gange. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring om hendes konflikt med [”klan A”] ikke kan lægges til grund. Klageren har først i klagen [fra sommeren] 2018 oplyst herom, og forklaringen er således kommet sent og udbyggende. Hertil kommer, at klagerens mor til samtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at hun og hendes børn ikke havde nogen problemer eller konflikter med nogen politiske-, kriminelle-, eller religiøse grupperinger ud over en intern konflikt i ægtefællens klan. Endvidere bemærkes, at klagerens far ikke har oplyst, at der skulle være en konflikt mellem [”klan B”] og [”klan A”]. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at de syriske myndigheder [i sommeren] 2012 har udstedt kørekort til klageren, hvilket forekommer påfaldende, henset til, at hun angiveligt skulle være eftersøgt af myndighederne. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2019/1/EMU
