Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Sheikh Meskin, Daraa, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter repressalier fra det syriske regime og Den Frie Syriske Hær, idet ansøgeren, som følge af sit tidligere arbejde, bliver anset som en forræder. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han i perioden fra 2004 til 2010 var ansat som administrativ medarbejder ved den […] i Damaskus. Han udførte administrative arbejdsopgaver, herunder besvarelse af telefoniske henvendelser. Han renskrev også forklaringer fra forhør, men han deltog ikke selv i forhør. I slutningen af 2010 blev ansøgeren klar over, at der foregik tortur i afdelingen. På det tidspunkt var der forbud mod at forlade afdelingen. Første gang han fik orlov, udeblev han fra arbejdet og gemte sig, fordi han ikke ønskede at arbejde der under disse omstændigheder. I [foråret] 2011 blev ansøgeren pågrebet i forbindelse med en generel aktion. Han blev identificeret og fængslet af de syriske myndigheder. Han blev herunder undergivet tortur. Ansøgeren blev tilbageholdt frem til 2014, hvor Den Frie Syriske Hær befriede alle fangerne i fængslet. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet for Flygtningenævnet er, om ansøgeren skal udelukkes efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. Flygtningekonventionens art. 1 F (a) eller (b). Flygtningenævnet bemærker først, at de handlinger, der skal bedømmes under den foreliggende sag, ikke er af en sådan karakter, at Flygtningekonventionens art. 1 F (a) kan bringes i anvendelse. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har været ansat i den syriske sikkerhedstjeneste med rang af premierløjtnant. Han har gjort tjeneste i enheden for politisk sikkerhed, afhøringssektionen, i Damaskus. Ansøgeren har afgivet divergerende forklaring om længden af ansættelsen, men har forklaret, at denne har varet i fire til seks år. Ansøgeren har forklaret divergerende, om han selv har deltaget i afhøringer. Ansøgerens forklaringer for Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet om sit arbejde bærer præg af, at ansøgeren søger at lægge mere og mere afstand til afhøringssituationer. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren med den nævnte stilling og ansættelsesperiodens længde, sammenholdt med ansøgerens oprindelige forklaring om, at han har deltaget i afhøringer, dog uden at der er anvendt tortur under disse, at ansøgeren har deltaget i afhøringer, selvom han har fragået dette i sine senere forklaringer under behandlingen af sagen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund og under henvisning til baggrundsoplysningerne om udbredt anvendelse af tortur i Syrien også på daværende tidspunkt sammenholdt med ansøgerens egen forklaring om, at selv børn i Syrien ved, at den syriske efterretningstjeneste anvender tortur, at ansøgeren, uanset om han selv må have deltaget heri, igennem flere år må have været bekendt med, at der foregik tortur også på hans tjenestested. Han har således fortsat sit arbejde i flere år med denne viden. Flygtningenævnet finder herefter, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse, som anført i Flygtningekonventionens art. 1 F (b), og at han derfor af denne grund udelukkes fra asyl i Danmark.” Syri/2018/9/FAM
