Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har arbejdet for den palæstinensiske organisation [A], som samarbejder med den syriske regering, fra [årstal] til [årstal]. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den 3. januar 2016, og at han den 8. december 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har den 20. marts 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tilbageholdt af [A] eller de syriske myndigheder for at have forladt organisationen. Klageren frygter af samme årsag for sin families sikkerhed. Klageren har herom oplyst, at han blev ansat i […] også kendt som [A] i [foråret og årstal]. [A] er [nærmere specificering af A’s samarbejde med det syriske regeringsparti]. Klageren blev ansat af sin fars ven til trods for, at han ikke var medlem af Baath-partiet. Klageren arbejdede som en slags sekretær, og han havde til opgave at besvare telefonopkald og håndtere post for organisationens administrationsledelse. Klageren skulle desuden tage imod beskeder og ordrer fra sin chef, [B]. I [efteråret] 2015 blev klageren indkaldt til at møde af sin overordnede, [C]. Klageren fik under mødet at vide, at [A] ville udsende en understøttende militærenhed til de grupper, som kæmpede for regeringen i Yarmouk-lejren. [C] ønskede, at klageren skulle stå vagt og registrere til- og frakørende bilers nummerplader ved den bygnin g, som han på daværende tidspunkt arbejdede i. Klageren skulle i den forbindelse bære våben, hvorfor [C] ville sørge for, at han ville få en våbentilladelse. Klageren ønskede ikke at arbejde som vagt eller bære våben, da han ikke vidste, hvad hans overordnede efterfølgende kunne finde på at bede ham om, og da han ikke ønskede at skyde nogen. Klageren kunne imidlertid ikke afvise [C’s] ordre, da det ville fremstå som landsforræderi. Klageren accepterede derfor den nye stilling. Der gik en måneds tid uden, der skete mere. Klageren tog herefter seks dages fri fra arbejde med henblik på at flytte bolig. Klageren boede hos sin bror i de seks dage. Klageren brugte to dage på at flytte, men han fortsatte med at bo hos sin bror de sidste fire dage, da broren planlagde deres udrejse. Klageren udrejste herefter legalt af Syrien. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til grund. Klageren har afgivet en præcis og konsistent forklaring om forholdene på sit arbejde, herunder om sine arbejdsopgaver som civil administrativ medarbejder og om, hvordan han i 2015 blev bedt om at holde vagt og bære våben, hvilket han nægtede, idet han ikke ville risikere at skyde nogen eller selv blive beskudt. Han har også forklaret detaljeret om, hvordan han nåede at udrejse af Syrien før ordren om, at han skulle bære våben blev effektueret, og før det ved hans udrejse således kunne konstateres, at han var deserteret fra organisationen. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at der er opstået et modsætningsforhold mellem klageren og [A] organisationen, ligesom det lægges til grund, at klageren er sikkerhedsgodkendt og således registreret som ansat hos [A] og nu også som deserteret fra sin tjeneste. Herefter, og idet [A] sympatiserer og samarbejder med myndighederne i Syrien, finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer asylbegrundende forfølgelse, idet han vil blive anset som modstander af [A] og regimet. Flygtningenævnet har vurderet, at klageren ikke er udelukket fra at opnå opholdstilladelse i Danmark. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på karakteren af klagerens arbejdsopgaver hos [A]. [Klageren] opfylder således betingelserne for at blive meddelt asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2018/7/JHB.
