syri201860

Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Daraa, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret 2015], og at hun [i starten af 2017] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i foråret 2018] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet hendes familie er profileret, fordi de kommer fra byen Daraa. Klageren har til støtte herfor oplyst, at de syriske myndigheder opsøgte klagerens families bopæl i Daraa, Syrien og ledte efter de mandlige medlemmer af familien. Da klageren sagde, at hun ikke vidste, hvor de befandt sig, blev hun slået og voldtaget af fire personer. Samme dag rejste hun og hendes mand til Damaskus, hvor hendes børn befandt sig. Hun boede i Damaskus sammen med sin familie i 6-7 måneder, hvorefter de alle udrejste til Libanon. Klageren har under sine samtaler i Udlændingestyrelsen såvel [i sommeren 2016] og [i starten af 2017] forklaret, at hun ikke har personlige konflikter i Syrien, men at hun alene udrejste som følge af krigen. Hun har endvidere under samtalen [i starten af 2017] forklaret, at det på ingen måde har haft personlige konsekvenser for hende, at hun er fra Daraa. Det fremgår af klagerens lægejournaler, at hun i [sommeren 2016] oplyste til sin psykolog, at hun under krigen i Syrien var blevet voldtaget af soldater, der forsøgte at finde hendes mand. Uanset at det ikke kan afvises, at klageren har været udsat for voldtægt begået af syriske soldater, finder Flygtningenævnet ikke, at dette i sig selv kan medføre, at klageren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Klageren har for nævnet forklaret, at hun og hendes familie efter voldtægten boede i nærheden af Damaskus i 6-7 måneder, og at de i den periode ikke oplevede problemer. Klageren har endvidere i Udlændingestyrelsen forklaret, at hun og familien udrejste problemfrit og legalt af Syrien, og i den forbindelse viste deres pas ved grænsen. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun står i et sådant modsætningsforhold til myndighederne eller andre, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det forhold, at klageren kommer fra Daraa kan ikke føre til en ændret vurdering. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/60/MAH