Nævnet omgjorde i december 2018 Udlændingestyrelsen afgørelse om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, og meddelte en syrisk statsborger opholdstilladelse i medfør § 7, stk. 1 (K-status). Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [A] bydelen i Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i] november 2015, og at han [i] juli 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Forældremyndighedsindehaveren har på vegne af klageren [i] marts 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har endvidere oplyst, at hans familie har været forfulgt af Daesh/ISIS, og at hans far arbejder som mekaniker for den syriske regeringshær og efterretningstjeneste, hvilket udgør en skærpet og personlig trussel for klageren ved en tilbagevenden. På baggrund af farens tilknytning til den syriske regeringshær og efterretningstjeneste, er klageren i særlig og personlig risiko som mål for oppositionsstyrker og, at det formodentlig er derfor, at klageren er forsøgt kidnappet tre gange, inden sin udrejse af Syrien. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive indkaldt til militærtjeneste i Syrien og, at aftjeningen af værnepligten vil indebære nærliggende risiko for tvungen deltagelse i alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Klageren har herom oplyst, at han har en velbegrundet frygt, idet den syriske hær, henholdsvis i juni 2017 på hans tidligere skole og i november 2017 på hans families bopæl, har eftersøgt klageren og ønsket information om klagerens opholdssted for at begynde en rekrutteringsproces til den syriske hær. Klagerens fætter blev i en alder af 17 år i sommeren 2016 hvervet til tvunget militærtjeneste. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Nævnet lægger således til grund, at klagerens i 2014 blev forsøgt pågrebet, i hvad der fremstår som forsøg på kidnapning. Nævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at baggrunden herfor var, at klagerens far er ansat i den syriske hær som mekaniker. Nævnet lægger derfor til grund, at hændelserne i 2014 var forårsaget af den generelle situation i klagerens hjemområde på dette tidspunkt, og finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han af denne grund, ved en tilbagevenden til hjemlandet, vil være i en konkret og individuel risiko for lignende overgreb Flygtningenævnet finder, at klageren, der er 17 år og 6 måneder i overensstemmelse med det Udlændingestyrelsens afgørelse anførte har nået en sådan alder, at der må tages stilling til betydningen af den tvungne værnepligt i Syrien. Flygtningenævnet lægger på grundlag af klagerens forklaring til grund, at klageren ikke ønsker at aftjene værnepligt i den syriske hær, fordi han ikke ønsker at bære våben og slå mennesker ihjel. Efter de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger, herunder ”Syria: Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra februar 2015 og ”Syria Update on Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra september 2015, fremgår det, at aftjening af værnepligt vil indebære nærliggende risiko for, at klageren vil blive tvunget til at deltage i alvorlige menneskerettighedsovertrædelser. Uanset, at forholdene i Syrien har ændret sig, idet regimet på nuværende tidspunkt har generobret kontrollen i store dele af landet, finder nævnet ikke, at der er grund til at antage, at det ikke stadigt forholder sig således. Videre fremgår det blandt andet af Udenrigsministeriets notat af 15. januar 2014 vedrørende forholdene for aftjening af værnepligt i Syrien, at syrisk lovgivning ikke giver adgang til at nægte militærtjeneste, og at unge syriske mænd, der aftjener deres værnepligt, risikerer at få ordrer om at skyde på civile. Der kan derudover henvises til rapport fra Migrationsverket: ”Temarapport. Reguljär och irreguljär syrisk militärtjänst 3.0” fra maj 2017 og rapport fra Landinfo: ”Temanotat. Syria: Reaksjoner mot desertører og personer som unndrar seg militærtjeneste” fra 3. januar 2018. Det findes herefter sandsynliggjort, at der på baggrund af forholdene om værnepligt i Syrien må anses at foreligge en konkret og individuel risiko for klageren for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren meddeles derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”Syri/2018/59/SME
