Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om at meddele en kvindelig statsborger fra Syrien opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Indrejst i 2016.
”Klageren er etnisk kurder fra Aleppo, Syrien og har oplyst, at hun ikke er religiøs. Klageren har været aktiv for [en politisk bevægelse] siden 2012 og har tegnet propagandategneserier og karikaturer. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [primo] 2016, og at hun [primo] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at myndighederne vil forfølge hende på grund af hendes politiske aktiviteter og ulovlige udrejse, ligesom hun frygter forfølgelse fra diverse kurdiske grupper i området omkring Aleppo og Afrin, som hun også har forholdt sig kritisk til gennem sine værker. Herudover har klageren oplyst, at hun frygter at blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælle, fordi hun flygtede fra ham og senere blev gift med hans ven, hvilket har krænket hans ære. Klageren har på grund af sine politiske aktiviteter og profil i øvrigt ikke mulighed for at søge myndighedernes beskyttelse. Endelig har klageren oplyst, at hun frygter at blive tvangsrekrutteret af YPG. Til støtte for ovennævnte har klageren oplyst, at hun begyndte sit politiske arbejde i 2012, hvor hun flyttede til Afrin sammen med sin familie. Klageren har videre oplyst, at hun har tegnet propagandategneserier og karikaturer for den kurdiske bevægelse […], og at hun blandt andet har udarbejdet tre plakater, der fandtes i både trykt og digital form, som skulle skabe bevågenhed om muligheden for at åbne vejen mellem Afrin og Tyrkiet og derved tillade passage af forsyninger. Klageren har også oplyst, at hun udarbejdede forsiden til organisationen […] ugentlige magasin. Klageren har desuden oplyst, at hun i sine værker forholdt sig kritisk til både det syriske regime og de kurdiske grupper i området. Klageren har i den forbindelse oplyst, at hendes forældre to gange er blevet opsøgt af en bevæbnet kurdisk gruppe, som har spurgt efter hende, hvilket gjorde, at forældrene følte sig utrygge og derfor flyttede til en anden by, samt at forældrenes naboer efterfølgende har fortalt, at ukendte mænd flere gange sidenhen har opsøgt bopælen og spurgt efter klagerens familie. Herudover har klageren oplyst, at hendes tidligere ægtefælle har truet med at slå hende ihjel og videregive hendes værker, som han fortsat er i besiddelse af, til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at klagerens generelle troværdighed svækket, idet hun har forklaret divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om tidspunktet for sin udrejse og hendes sine konflikter. Til oplysnings- og motivsamtalen oplyste hun, at hun ikke havde konflikter i Syrien, herunder med myndighederne, men først i partshøringen oplyste hun, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at de syriske myndigheder har opdaget de tegninger og karikaturer, hun har lavet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende om de demonstrationer, hun har deltaget i, idet hun ikke har forklaret herom i oplysnings- og motivsamtalen eller i partshøringen. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om frygten for den tidligere ægtefælle. Til oplysnings- og motivsamtalen har klageren som et af asylmotiverne henvist til frygten for den tidligere ægtefælle, idet han havde truet med at vise tegninger med propaganda, som hun havde lavet og som lå i en taske i Tyrkiet. Til partshøringen oplyste klageren, at hun betragtede sin konflikt med hendes tidligere ægtefælle som værende afsluttet, idet hun efter oplysnings- og motivsamtalen returnerende hans ID-kort, og at hendes tidligere ægtefælle i samme forbindelse overdrog hendes propagandategninger til hendes nuværende ægtefælles venner i Tyrkiet. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at hun frygter den tidligere ægtefælle på grund af, at hendes propagandategninger ikke alligevel ikke er afleveret, da tasken var tom. Med hensyn til de propagandategninger, der angiveligt er offentliggjort på [en politisk organisation] og [en politisk bevægelses] hjemmesider, og som klageren har oplyst, at hun har tegnet, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hendes navn knyttet til disse tegninger. Klageren har ikke kunne forklare, hvorledes hendes navn fremgik af de relevante hjemmesider, eller hvordan de øvrigt anonyme tegninger skulle kunne henføres til hende. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren på intet tidspunkt blev opsøgt af myndighedspersoner i Syrien på grund af propagandategninger, og at hun heller ikke efter sin udrejse har hørt at myndighedspersoner skulle have opsøgt hendes familie. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun risikerer asylrelevant på grund af de angivelige demonstrationer, hun angiveligt har deltaget i og har herunder lagt vægt på, at billederne ikke ses at være offentliggjort eller på anden måde at være kommet til myndighedernes kundskab, og at hun i øvrigt ikke nævnes med navn på billederne. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at det beror på hendes egen formodning, at de syriske myndigheder har kendskab til, at hun har tegnet propaganda mod de syriske myndigheder. Med hensyn til klagerens frygt for overgreb fra den tidligere ægtefælle finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at der er en sådan asylbegrundende konflikt. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på klagerens forskellige forklaringer, og at klageren ikke har haft kontakt med sin tidligere ægtefælle de seneste tre år. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at klageren har sandsynliggjort, at der er en risiko for, at klageren vil blive tvangsrekrutteret af YPG. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2018/58/thv
