syri201857

Nævnet omgjorde i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, og meddelte opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte: 
”Klageren er etnisk araber og sunni muslim fra [landsbyen], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv.  Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark i [slutningen af] 2015, og at han i [foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved skrivelse [fra efteråret] 2018 har Udlændingestyrelsen udtalt, at Udlændingestyrelsen vurderer, at klageren nu opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, henset til, at klageren er i den militærpligtige alder og dermed er i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste ved en tilbagevenden til Syrien, hvilket han ikke ønsker af samvittighedsmæssige årsager. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at klageren, der er født [i begyndelsen af] 1999, og som på nuværende tidspunkt er over 18 år gammel, er i risiko for at blive indkaldt til militæret i Syrien, hvorefter han opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren ikke ønsker at aftjene værnepligt i den syriske hær. Flygtningenævnet finder således efter de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger, herunder ”Syria: Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra februar 2015 og ”Syria Update on Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra oktober 2015, at aftjening af værnepligt vil indebære nærliggende risiko for, at klageren vil blive tvunget til at deltage i alvorlige menneskerettighedsovertrædelser. Endvidere fremgår det blandt andet af Udenrigsministeriets notat af 15. januar 2014 vedrørende forholdene for aftjening af værnepligt i Syrien, at syrisk lovgivning ikke giver adgang til at nægte militærtjeneste, og at unge syrisk mænd, der aftjener deres værnepligt, kan komme ud for ordrer om at skyde på civile, samt at kontrolofficerer fra betroede grupper har umiddelbar bemyndigelse til at slå enhver soldat eller officer ihjel, hvis vedkommende mistænkes for at ville ønske eller forsøge at desertere, eller hvis vedkommende på anden vis ikke udfører sin pligt. Der kan derudover henvises til rapporten fra Migrationsverket: ”Temarapport: Reguljär och irreguljär syrisk militärtjänst 2.0” fra december 2015. Det fremgår af Udenrigsministeriets høringssvar af 1. juli 2016 vedrørende genindkaldelse til militærtjeneste, at det fortsat følger af syrisk lovgivning, at alle mandlige syriske statsborgere indkaldes til militærtjeneste, så snart de fylder 18 år. Det findes herefter sandsynliggjort, at der på baggrund af forholdene om værnepligt i Syrien må anses at foreligge en konkret og individuel risiko for, at klageren vil blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. [Klageren] meddeles derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri2018/57/smla