Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Idlib, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive indkaldt til militærtjeneste. Ansøgeren frygter desuden, at de væbnede oprørsgrupperinger, herunder al-Nusra, vil tvangsrekruttere ham. Ansøgeren frygter endvidere de generelle forhold i Syrien. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at han blev genindkaldt til militærtjeneste i Syrien i 2012, men at han ikke har meldt sig. Ansøgeren er derfor efterstræbt af de syriske myndigheder. Oprørsgruppen al-Nusra befinder sig i ansøgerens hjemområde, og de tvangsrekrutterer de mænd, der befinder sig områderne, som de kontrollerer. I Syrien er der krig, og dermed ingen fremtid eller arbejdsmuligheder for hverken ansøgeren eller hans familie. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste, og at han derfor isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om Libanon kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Ansøgeren har herom oplyst, at hans afdøde mor var libanesisk statsborger. Ansøgeren ønsker dog ikke at tage ophold i Libanon, fordi han som følge af sin udeblivelse fra militærtjeneste i Syrien frygter, at han vil blive tilbageholdt af Hizbollah, idet det er alment kendt, at Hizbollah afleverer syrere, der er udeblevet fra militærtjeneste, til de syriske myndigheder. Ansøgeren frygter endvidere at tage ophold i Libanon, idet han stammer fra byen [A], Syrien, hvor nogle af de første demonstrationer som led i den syriske konflikt fandt sted. Ansøgerens fætter blev udsat for tortur af Hizbollah i Libanon, fordi fætteren stammer fra byen [A]. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at Libanon, efter oplysningerne i sagen om ansøgerens og dennes families tilknytning til Libanon, kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet bemærker hertil, at ansøgeren efter hans egne oplysninger har været i Libanon 10 til 15 gange i sin barndom og ungdom. Flygtningenævnet bemærker, at det af et høringssvar af 2. januar 2018 fra Udenrigsministeriet fremgår, at en syrisk statsborger, som er søn af en libanesisk mor, kan få opholdstilladelse i Libanon. Dette gælder også selvom den pågældendes mor er afgået ved døden. Flygtningenævnet finder derfor, at det er muligt for ansøgeren at indrejse og opholde sig lovligt i Libanon. Flygtningenævnet har konstateret, at ansøgerens bror har indleveret et syrisk nationalitetspas vedrørende ansøgerens mor. Det fremgår heraf, at hun var syrisk statsborger, men født i Libanon. Dette skal sammenholdes med det ligeledes af ansøgerens bror fremlagte dokument, der i Flygtningenævnet er blevet oversat som et ”tilbagevendelseskort”, ligeledes vedrørende ansøgerens mor. Af dette kort fremgår ifølge oversættelse i Flygtningenævnet, at ansøgerens mor var libanesisk statsborger, ligesom der er henvisning til hendes syriske rejsedokumenter. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at det vil kunne dokumenteres, at ansøgerens mor var libanesisk statsborger. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse af Hizbollah i Libanon. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøger efter sin forklaring ikke har været udsat for tilbageholdelse eller direkte trusler fra Hizbollah, og at det alene beror på en formodning fra hans side, at Hizbollah vil udsætte ham for asylbegrundende forfølgelse eller udlevere ham til Syrien. Idet de generelle forhold for syrere i Libanon ikke er af en sådan karakter, at Libanon ikke kan tjene som første asylland, finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren kan nyde tilstrækkelig beskyttelse i Libanon. Det bemærkes endvidere, at ansøgeren har en søster og en svoger, der bor i Libanon og ligeledes fjernere slægtninge. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/56/LINB
