Nævnet meddelte i december 2018 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra Sheikh Maqsoud, Syrien. Klageren har oplyst, at hun har deltaget i tre demonstrationer. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [vinter] 2014, og at hun [efterår] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [forår] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun er udrejst af Syrien på grund af hendes mors konflikt med de syriske myndigheder. Klageren har herom oplyst, at Flygtningenævnet har meddelt klagers søster, [A], opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, med henvisning til, at hun som følge af morens konflikt vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse. Klageren har også henvist til, at hun er udrejst fra et område, der ikke er kontrolleret af de syriske myndigheder, hvorfor det - sammenholdt med morens konflikt – vil føre til, at hun vil blive tillagt en holdning mod det syriske styre. Klageren har ikke til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at hun har deltaget i demonstrationer, ligesom hun har forklaret usikkert og divergerende om antallet af demonstrationer og tidspunkterne herfor. Uanset om Flygtningenævnet måtte lægge til grund, at klageren har deltaget i demonstrationer, har hun under asylsamtalen forklaret, at hun nåede at flygte, og at myndighederne gik efter drengene og lod pigerne gå. Klageren er således ikke blevet tilbageholdt eller identificeret i anledning af sin deltagelse i demonstrationerne. Det forhold, at en eller flere demonstrationer måtte være blevet fotograferet, kan ikke medføre et andet resultat, da det alene beror på klagerens egen formodning, at hun optræder på filmene, og der ikke er grundlag for at antage, at klageren på denne baggrund kan identificeres. Det forekommer usandsynligt, at det forhold, at klageren efter afsluttet eksamen ikke har søgt et arbejde som underviser, har medført en asylbegrundende konflikt med myndighederne. Klageren har forklaret, at hun blev kidnappet af PKK, blev tilbageholdt et døgn og løsladt mod familiens betaling af løsepenge. Klageren har ikke kendskab til årsagen til, at netop hun blev kidnappet, og hun har opholdt sig en længere periode i Syrien efter løsladelsen uden at blive opsøgt på ny. Flygtningenævnet finder derfor, at forholdet må betragtes som en kriminel handling, der er afsluttet med familiens betaling af løsepenge. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun isoleret set ved en tilbagevenden til Syrien vil være udsat for risiko for forfølgelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om klageren som konsekvens af moderens, [B’s], konflikt vil være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerens mor har opnået opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet det er lagt til grund, at hun er i myndighedernes søgelys, fordi hun har hjulpet sårede fra Den Frie Syriske Hær. Klagerens voksne søster, [A], har opnået opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 som konsekvens af moderens konflikt. Det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at familiemedlemmer til personer, der er i myndighedernes søgelys, også risikerer forfølgelse. Klageren var en del af moderens husstand. Derfor, og henset til, at søsteren [A], der ligeledes var en del af husstanden, er meddelt konsekvensstatus, finder Flygtningenævnet, at klageren, som en konsekvens af moderens konflikt, ved en tilbagevenden til Syrien, vil være i risiko for forfølgelse. Klageren, [C], født [forår] 1987, samt den ledsagede mindreårige nevø, [D], født [april] 2011, opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2018/55/GJEY
