Nævnet omgjorde i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og katolik fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 2014, og at han [i vinteren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2. Dansk Flygtningehjælp har, på vegne af den pågældende, [i sommeren] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet han både er anklaget og efterlyst for at yde bistand til oprørere. Klageren frygter endvidere, at blive hvervet som reservist. Klageren har herom oplyst, at han har en baggrund fra luftvåbnet, hvor han primært var laborant og arbejdede med blodprøver. Flere gange inden sin udrejse fra Syrien blev klageren opsøgt af personer med tilknytning til hæren. Indtil et år inden sin udrejse var klageren tillige indehaver af en forretning, hvor han reparererede og solgte software og hardware, primært Apple-produkter. Klageren har derfor både militær- og IT-erfaring. Efter sin indrejse i Danmark blev klageren, gennem sin nabo i Syrien, bekendt med, at soldater fra regimet omkring oktober 2016 havde ransaget hans hjem og beslaglagt hans computer. Klageren blev også, via en kilde i Syrien, som klagerens søsters mand havde betalt, bekendt med, at myndighederne mistænkte klageren for at have videregivet følsomme oplysninger til oprørerne. Denne oplysning var myndighederne blevet bekendt med gennem en person, som klageren dog ikke kender identiteten på. Klageren ved heller ikke, hvorfor den pågældende har videregivet de falske oplysninger til myndighederne. Flygtningenævnet lægger klagerens troværdige, detaljerede og konsistente forklaring til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at klageren på et tidspunkt blev forsøgt presset til at påtage sig vagttjeneste ved en kontrolpost af en milits med stærke bånd til myndighederne. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klageren udeblev fra denne vagttjeneste, samt at militsen i den anledning opsøgte hans bopæl, mens han endnu var i landet, og at myndighederne senere efter hans udrejse ransagde hans bopæl og medtog hans computer. Endelig lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren som følge af sit erhverv, hvor han solgte og forestod reparation af elektronisk udstyr til blandt andet folk fra regimet og højstående medlemmer af Assads familie, på sin computer var i besiddelse af back up af diverse telefoner, og at han derfor ved at udeblive fra vagttjenesten er blevet mistænkt for at sympatisere med oprørerne blandt andet ved at videregive personfølsomme oplysninger til dem. Når klagerens udeblivelse fra vagttjeneste hos militsen sammenholdes med oplysningerne om, at myndighederne mistænker ham for at have samarbejdet med oprørerne, finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”Syri/2018/53/TBP
