Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2002.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af religiøs overbevisning fra Idlib, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark på en ukendt dato i 2002, og at hun den [i foråret] 2018 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerens advokat har [i foråret] 2018 på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klagerens advokat har til støtte herfor oplyst, at klageren kommer fra det oprørskontrollerede område Idlib i Syrien, og at hun på den baggrund risikerer asylrelevant forfølgelse fra de syriske myndigheders side. Klagerens advokat har herom oplyst, at UNHCR fortolker Flygtningekonventionen således, at den kan finde anvendelse på asylansøgere, som kommer fra de oprørskontrollerede områder i Syrien, idet personer herfra kan ses som tilhørende en særlig social gruppe, som i særlig grad er i myndighedernes søgelys og dermed risikerer forfølgelse, fordi de bliver identificeret med de oprørere, som kontrollerer de oprørskontrollerede områder. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil blive udsat for en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse eller overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klageren er udrejst fra Syrien i 2001/2002, og at hun efter sin forklaring under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2018 har oplyst, at hun ikke havde problemer forinden sin udrejse, og at hun ved en tilbagevenden til Syrien først og fremmest er bange på grund af krigen. Hun har videre forklaret, at hun ikke på noget tidspunkt har haft konflikter med myndighederne i Syrien, med religiøse grupper eller grupperinger, med politiske grupper eller grupperinger eller i øvrigt konflikter med kriminelle grupper eller grupperinger i Syrien. Det fremgår endvidere, at klageren ikke er bekendt med hendes bror [A]’s problemer, og at hendes søskende alene har været udsat for grim snak fra privatpersoner på grund af [A]’s problemer. Klageren er heller ikke bekendt med, hvorfor hendes navn og to af hendes søskendes navne blev nævnt under en afhøring af hendes søster [B] i 2016. Der lægges endvidere vægt på klagerens forklaring om, at ingen af hendes søskende har oplevet noget fra myndighedspersoner eller andre af krigens parter. Hendes søskende er på flugt, men det er på grund af krigen generelt. Flygtningenævnet har ved vurderingen været opmærksom på de baggrundsoplysninger, som klagerens advokat har fremhævet vedrørende personer, der bor i oprørskontrollerede områder, herunder Idlib-området, hvorfra klageren kommer, og identifikationen af beboere med oprørere, der kontrollerer området. Der henvises til UNHCR’s nyeste oversigt over ”Syria: Risk Groups and Nexus Considerations” samt UNHCR’s rapport ”International Protection Considerations with Regard to People Fleeing the Syrian Arab Republic, Update V”. Flygtningenævnet har endvidere været opmærksom på baggrundsoplysninger indeholdt i UNHCR’s rapport ”Relevant Country of Origin information to Assist with the Application of UNHCRs Country Guidance on Syria”. Flygtningenævnet finder ikke, at baggrundsoplysningerne kan føre til et andet resultat, idet klageren ikke kan anses for at have sandsynliggjort, at hun efter at være udrejst af Syrien for mere end 16 år siden vil risikere asylrelevant forfølgelse fra myndighederne på grund af sin tidligere tilknytning til Idlib. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/52/TLNJ
