Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har oprindeliget oplyst, at han ikke har været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at han [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i foråret] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han har været en del af modstandsbevægelsen i Syrien, og at han i Syrien er blevet dømt for terror. Klageren har herom oplyst, at han i Syrien var fængslet i tre måneder, hvor han blev udsat for tortur. Som følge heraf lider klageren nu af posttraumatisk stress, angst og depression. Klageren blev ved ”terrorretten” i Syrien dømt for terror, idet han var en del af modstandsbevægelsen. Flygtningenævnet kan lægge dele af klagerens asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren i 2013 blev tilbageholdt i to måneder af en såkaldt folkekomite ved navn Lijan Al Warani, der tilbageholdt ham på myndighedernes vegne med henblik på at hverve ham til at forsvare konkrete områder. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at årsagen til at klageren ved en razzia blev tilbageholdt var, at der på hans ID-kort stod, at han boede i Ghouta Al Sharkiya, og at myndighederne betragtede alle, der boede her, som sympatisører med oprørerne. Nævnet kan ikke afvise, at klageren under tilbageholdelsen blev udsat for tortur og kan lægge til grund, at han blev løsladt, fordi hans ægtefælle betalte bestikkelse. Klageren og hans familie opholdt sig herefter på bopælen i de følgende to år frem til udrejsen uden at blive opsøgt af de syriske myndigheder. Nævnet kan tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i afgørelsen [fra efteråret] 2015, hvorefter klageren ikke er i konkret eller individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, og er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at klageren tre måneder forud for udrejsen var fængslet i Syrien, fordi han var en del af modstandsbevægelsen, at han i denne periode var udsat for tortur, og at han blev dømt for terror ved ”terrorretten”. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende herom, idet han under samtalen med Udlændingestyrelsen hverken har forklaret, at han var en del af modstandsbevægelsen i Syrien, eller at han er blevet dømt for terror. Han har endvidere ikke tidligere forklaret, at han skulle være blevet fængslet i tiden op til udrejsen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerens ægtefælle heller ikke har forklaret herom i sin oplysnings- og motivsamtale. Nævnet finder ikke, at klageren har givet en rimelig forklaring på, hvorfor han ikke er fremkommet med disse nye oplysninger på et tidligere tidspunkt. Klagerens oplysninger om at han undlod at oplyse om, at han blev fængslet og tortureret og dømt for terror umiddelbart inden udrejsen, fordi han frygtede, at han i Danmark ville blive mistænkt for terror, forekommer ikke overbevisende dels henset til, at klageren indledningsvist under oplysnings- og motivsamtalen blev oplyst om sin pligt til i henhold til udlændingelovens § 40 at give nødvendige oplysninger til bedømmelse af sin asylansøgning, dels at han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede detaljeret om baggrunden for fængslingen i 2013, herunder at han blev betragtet som sympatisør med oprørerne. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring om fængslingen i 2015, hvor den påståede tortur fandt sted, forkastes som utroværdig. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren i [foråret] 2017 er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/51/EMU
