Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er sunnimuslim af trosretning, etnisk kurder og syrisk statsborger fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [foråret] 2014, og at han [vinteren] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [vinteren] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han mener, det er farligt for ham at tage tilbage til Syrien. Klageren har herom oplyst, at han arbejdede på kommunen i Aleppo, hvor han forlod sit arbejde uden varsel, og hvorfor han vil blive betragtet som modstander af regimet. Klageren forlod Syrien sammen med sin familie, som flygtede under samme omstændigheder som klageren. Klagerens familie indrejste i Danmark nogle måneder før klageren og blev meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har oplyst, at han ikke havde mulighed for at indrejse sammen med sin familie, hvorfor han efterfølgende indrejste alene og blev meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet tiltræder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien på grund af konkrete og individuelle forhold har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de syriske myndigheder, grupperinger eller privatpersoner, at han vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har oplyst, at han ikke har haft konflikter af nogen art med hverken de syriske myndigheder eller andre parter i Syrien. Klagerens ægtefælle har endvidere til sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen [vinteren] 2013 oplyst, at klageren ikke på noget tidspunkt har haft problemer med de syriske myndigheder. Det forhold, at klageren uden varsel forlod sin stilling som offentlig ansat kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter tjenestemænd i henhold til syrisk lovgivning kan straffes med fængsel i tre-fem år og en bøde, hvis den pågældende forlader sin stilling eller undlader at møde på arbejde. Samtidig fremgår det, at fængselsstraf ikke anvendes i praksis, ligesom der årligt er givet amnesti for så vidt angår fængselsstraffen til offentligt ansatte, der har forladt deres stillinger, senest i 2014. Flygtningenævnet finder, at den bøde, som klageren kan blive pålagt at betale, ikke i sig selv er asylbegrundende. Derudover finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at klageren risikerer at blive genindkaldt af de syriske myndigheder til militærtjeneste. Nævnet har herved lagt vægt på klagerens alder og det forhold, at klageren ikke har modtaget en træning, der medfører, at klageren besidder særlige kvalifikationer, sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger om militærtjeneste og situationen i Syrien. Endelig finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at klageren risikerer at blive indkaldt til at aftjene i den kurdiske hær. Nævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter de fleste kilder er enige om, at hvervning til YPG som udgangspunkt sker på frivillig basis. Det fremgår videre af artikel 3 i lov om obligatorisk selvforsvarstjeneste i det kurdiske område i Syrien, at bestemmelserne gælder for mænd mellem 18 og 30 år. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/50/CABV
