Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunni muslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret 2015], og at han [i foråret 2016] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren [i starten af 2017] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder og Den Frie Syriske Hær. Klageren har herom oplyst, at hans svigerfar og svoger har været politisk aktive mod den syriske regering, og at de på den baggrund har været tilbageholdt siden 2010. Klageren har videre oplyst, at han betragtes som en del af oppositionen i kraft af sin svigerfamilies politiske engagement. Klagerens sønner henvendte sig [i sommeren 2013] til de syriske myndigheder for at få afklaring på en problemstilling omkring familiens bolig, og sønnerne vendte efterfølgende aldrig tilbage til familiens bopæl. Klageren kontaktede efterfølgende forgæves de syriske myndigheder for at finde sine sønner. Han blev efterfølgende afhørt og beskyldt for at have hjulpet sønnerne ud af landet. Klageren har videre oplyst, at hans datter er blevet opsøgt af en major ved navn [A], som ville giftes med hende. Klageren og hans ægtefælle nægtede dette, og klageren blev derfor efterfølgende frihedsberøvet i 17 dage. Klageren er endvidere blevet chikaneret ved forskellige kontrolposter i Damaskus. Flygtningenævnet kan lægge dele af klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens familie har haft en konflikt med en major ved navn [A], som ville giftes med klagerens datter. Nævnet lægger endvidere til grund, at klagerens familie som følge heraf blev opsøgt fem-seks gange, og at klageren har været udsat for chikane ved checkpoints. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at klageren som følge heraf skulle have været udsat for overgreb eller anden asylbegrundende forfølgelse, idet klageren har forklaret divergerende og udbyggende herom. Klageren har således hverken under samtalerne med Udlændingestyrelsen eller i sin klage til Flygtningenævnet forklaret, at han skulle have været udsat for vold og tortur. Nævnet finder, at klageren ikke har givet en rimelig forklaring på, hvorfor han ikke har forklaret herom tidligere. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at [A’s] tilnærmelser til klagerens datter har haft sådanne konsekvenser for klageren, at det falder indenfor udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren er blevet tilbageholdt i 17 dage, fordi han angiveligt blev forvekslet med en anden. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge klagerens forklaring for nævnet til grund om, at han har været udsat for tortur under sin tilbageholdelse. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende herom, idet han først i forbindelse med nævnsmødet har forklaret om den påståede tortur. Klageren har således hverken under samtalerne med Udlændingestyrelsen eller i sin klage til Flygtningenævnet forklaret, at han skulle være blevet udsat for overgreb under sin tilbageholdelse, og nævnet finder, at klageren ikke har givet en rimelig forklaring på, hvorfor han ikke har forklaret herom tidligere. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse. Nævnet har herved også lagt vægt på, at baggrunden for klagerens tilbageholdelse, hvor den påståede tortur fandt sted, ikke kan antages at være asylbegrundende. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren [i slutningen af 2017] har fået diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Flygtningenævnet lægger derudover til grund, at enkelte af klagerens familiemedlemmer har været politisk aktive mod den syriske regering, og nævnet lægger til grund, som oprindeligt forklaret af klageren, at klageren aldrig har oplevet konflikter som følge af sine familiemedlemmers politiske aktivitet. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at der skulle være en sammenhæng mellem familiemedlemmernes politiske aktivitet og tilbageholdelsen af klageren, herunder at klageren er blevet bedt om at rapportere om personer med tilknytning til klagerens svigerfar, idet klageren først har forklaret herom under nævnsmødet. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at klageren som følge af sine familiemedlemmers politiske aktivitet er omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at klagerens sønner angiveligt rettede henvendelse til de syriske myndigheder i 2013, hvorefter de forsvandt, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har oplevet personlige konflikter som følge heraf. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at klageren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse” Syri/2018/5/MAH
