syri201847

Nævnet meddelte i november 2018 opholdstilladelse (midlertidig beskyttelse) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Idlib, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hun vil blive slået ihjel af sine morbrødre, da hun ikke længere ønsker at være sammen med sin ægtefælle. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hendes morbrødre har tvunget hende til at indgå i et tidligere ægteskab. Ansøgeren har derudover henvist til de generelle forhold i Syrien. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hendes morbrødre tvangsgiftede hende, da hun var 14 år. Morbrødrene truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis hun ikke blev gift. Hun blev senere skilt efter morbrødrenes ønske. Ansøgeren ønsker ikke længere at være sammen med sin nuværende ægtefælle, og morbrødrene vil derfor beskylde hende for at have vanæret familien, hvis hun bliver skilt fra sin ægtefælle. Ansøgerens svigermor var libanesisk statsborger. Ansøgeren ønsker dog ikke at tage ophold i Libanon, idet hendes søn ikke vil kunne gå i skole, og hverken hende selv eller hendes søn kan få lægebehandling i landet, ligesom hun ikke kan finde et arbejde der. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, i forhold til Syrien. Spørgsmålet er imidlertid, om ansøgeren har sandsynliggjort, at der i forhold til hendes nuværende situation foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, der kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at hun risikerer kønsspecifik forfølgelse, fordi hun er gået fra sin ægtefælle. Efter de nu foreliggende oplysninger, herunder senest dom [fra efteråret] 2018 i sagen mod ansøgerens tidligere ægtefælle, har ansøgeren sandsynliggjort, at hun ikke længere er sammen med sin ægtefælle, og at ægtefællen har efterstræbt hende under opholdet i Danmark. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort et asylmotiv i forhold til hendes frygt for sine morbrødre, idet frygten fremstår helt generel og uunderbygget. Ansøgeren har heller ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb i anledning af, at hun er gået fra sin ægtefælle. Det er herunder indgået i vurderingen, at såvel ansøgeren som hendes ægtefælle har oplyst, at ægtefællen ikke har tilbageværende familiemedlemmer i Syrien. Der er efter de foreliggende oplysninger om ansøgerens forhold til sin ægtefælle og hendes øvrige familiemæssige forhold sammenholdt med baggrundsoplysningerne ikke grundlag for at anse Libanon som 1. asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4, Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2018/47/MGO