Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2014-2015], og at han [i efteråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i foråret] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at der er fremkommet nye oplysninger i sagen. Klageren har herom oplyst, at hans bror efter klagerens udrejse vendte tilbage til Aleppo og genåbnede værkstedet. Klagerens bror blev derefter kidnappet af Shabiha-styrker, formentlig som hævn for klagerens desertering. Det er klagerens familiemedlemmer i Tyskland og Syrien, der har oplyst klageren herom. Klageren har forklaret divergerende om sit asylmotiv. Klageren har under nævnsmødet forklaret, at da han sidste gang blev opsøgt på sit værksted af Shabiha, blev han udsat for direkte trusler, mens han under asylsamtalerne [i foråret og efteråret] 2016 har forklaret, at han aldrig er blevet udsat for direkte trusler. Til oplysnings- og motivsamtalen har klageren forklaret, at det var tilfældigt, at Shabiha opsøgte ham første gang i [foråret] 2014, mens han under nævnsmødet har forklaret, at Shabiha henvendte sig, fordi han var kendt i området. Klageren har videre forklaret, at han ikke var klar over, hvad Shabiha ønskede han skulle gøre, og han spurgte ikke, men han formoder, han skulle reparere deres biler. Klageren reparerede efter sin forklaring i forvejen biler for blandt andet Shabiha. Når hertil kommer, at klageren ikke har nogen specialuddannelse eller andre særlige kvalifikationer, er det usandsynligt, at klageren skulle være særligt profileret og/eller efterstræbt af Shabiha eller andre. Endelig har klageren forklaret divergerende og udbyggende omkring sin brors forsvinden, idet klageren til asylsamtalerne [i foråret og efteråret] 2016 har forklaret, at ingen i familien ved, hvad der er sket med broderen, mens klageren til Dansk Flygtningehjælp i indlæg af [foråret] 2018 har oplyst, at det er Shabiha, der har hentet broderen og formentlig dræbt ham som hævn for klagerens desertering. Klageren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. På grund af situationen i Syrien, vil klageren ved en tilbagevenden være i risiko for overgreb, omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder imidlertid af ovenanførte grunde, at risikoen ikke er begrundet i individuelle omstændigheder, hvorfor klageren ej heller kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2018/46/MME
