Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger og to børn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark i august 2015, og at hun og hendes ældste datter i oktober 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har i februar 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter overgreb fra sin tidligere ægtefælle eller fra hans to voksne sønner fra et tidligere ægteskab. Mens klageren boede i Syrien og Tyrkiet krænkede og undertrykte den tidligere ægtefælle klageren, ligesom han udsatte hende for voldelige overgreb. Den tidligere ægtefælle har endvidere flere gange - senest kort tid efter klagerens indrejse i Danmark over for klagerens farbror i Tyrkiet - truet med at slå klageren ihjel eller kidnappe klagerens ældste datter. Klageren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tvangsrekrutteret af YPG. Klageren har i den forbindelse oplyst, at hun af en ven i Afrin har fået oplyst, at YPG leder efter hende og vil have hende til at kæmpe i deres hær. Klageren har endvidere oplyst, at YPG’s tvangsrekruttering skal ses i lyset af de ændrede magtforhold under krigen i Syrien. Klageren frygter endvidere, at YPG vil betragte hende som forræder på at hendes udrejse af Syrien, og at de på den baggrund vil straffe hende. Klageren har endelig henvist til de generelle forhold i Syrien samt til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at bliver fængslet af de syriske myndigheder, fordi hun har været udrejst og søgt asyl i et andet land. Flygtningenævnet bemærker, at klageren hverken til sin oplysnings- og motivsamtale eller til asylsamtalen har oplyst, at hun har haft personlige konflikter med YPG, eller at YPG ønskede at hverve hende til deres hær. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at hvervning herunder af kvinder som udgangspunkt sker på frivillig basis. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. De foreliggende oplysninger om tidligere konflikter med klagerens ægtefælle, der angiveligt ikke opholder sig i Syrien, findes ikke at medføre nogen ændring i denne vurdering. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/45/SME
