Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger og to børn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har i perioden inden sin udrejse af Syrien deltaget i omkring 10 møder hos PKK/YPG. Det fremgår af sagen, at klageren og hendes to mindreårige børn indrejste i Danmark den 19. november 2015, og at hun og hendes to børn [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3 og forlænget [i sommeren] 2017. Klageren har [i foråret] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har anført, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter igen at blive tvangsrekrutteret af PKK, YPG eller YPJ. Videre frygter klageren, at hun vil blive efterstræbt af tyrkiske styrker eller syriske oppositionsgrupper. Klageren frygter endelig det forhold, at hun er udrejst illegalt. Klageren har til støtte herom oplyst, at hun flygtede til Afrin med sin ægtefælle og parrets fire børn. I Afrin blev hun tvangshvervet til PKK. Klageren skelner ikke imellem YPG, YPJ og PKK, da de for hende er det samme i Afrin. Såfremt klageren ikke lod sig hverve, ville det have konsekvenser for hendes familie i form af manglende adgang til vand og strøm. Klageren betalte ikke for at være medlem, men hendes navn figurerede på listerne til møderne. Efter at have deltaget i omkring 10 møder valgte klageren at flygte sammen med to af parrets fire børn, og hendes ægtefælle flygtede tilbage til Aleppo med parrets to andre børn. Efter klagerens udrejse har hendes ægtefælle fået fortalt, at der er blevet sat et rødt kryds på parrets dør i Afrin. Krydset er sat for at markere, at der bor eller har boet medlemmer af PKK. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien på grund af konkrete og individuelle forhold har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de syriske myndigheder, PKK, de tyrkiske styrker eller andre grupperinger, at hun vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at klageren efter sin første forklaring til Udlændingestyrelsen ikke har været konkret og individuelt forfulgt, men alene er flygtet på grund af de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens nye forklaring om, at hun skulle være blevet eller risikerer at blive tvunget eller presset til at gøre tjeneste for PKK, YPD eller YPJ, eller at hun i øvrigt på anden vis risikerer individuel forfølgelse, til grund. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at klageren ikke er fremkommet med en rimelig forklaring på, at hun først efter ca. to år oplyste om det nu påberåbte asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at udbygningen af asylmotivet ikke kan forklares ved, at klageren ikke turde oplyse, at hun havde været til møder hos PKK til de danske myndigheder, fordi hun frygtede, at de danske myndigheder ville videregive disse oplysninger til grupperinger i Syrien. Der er herved lagt vægt på, at klageren var gjort bekendt med, at de danske myndigheder ikke ville videregive oplysninger til andre landes myndigheder og på, at hun desuagtet sin angivelige frygt for videregivelse af oplysninger om tilknytningen til PKK alligevel oplyste, at hendes mand havde vagtopgaver for PKK. Endelig har klageren forklaret divergerende om, hvor lang tid hun opholdt sig i Afrin og om sin mands opholdssted. Hertil kommer, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra september 2015: Syria, Update on Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG, fremgår, at de fleste kilder er enige om, at hvervning til YPG som udgangspunkt sker på frivillig basis. Det fremgår videre af artikel 3 i lov om obligatorisk selvforsvarstjeneste i det kurdiske område i Syrien, at bestemmelserne gælder for mænd mellem 18 og 30 år, mens kvinder kan melde sig frivilligt. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke kan anses for at være kommet i de syriske myndigheders eller andre grupperingers søgelys på en sådan måde, at hun er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren og hendes to børn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/44/SEL
