Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at han [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han [sommeren] 2014 blev opsøgt af de syriske myndigheder på sin bopæl, idet de ledte efter hans nevø, som var deserteret fra sin stilling som højtstående militærpilot. Klageren var arresteret og fængslet i omkring tre måneder. Han blev udsat for tortur og afhørt om, hvor hans nevø befandt sig. Han mistede under frihedsberøvelsen tidsfornemmelsen. Klageren blev løsladt ved hjælp af bestikkelse. Pengene hertil blev skaffet af hans ægtefælle, der solgte begge deres huse. Det var klagerens advokat, der forestod selve bestikkelsen. Efter løsladelsen blev klageren og hans familie ofte udsat for chikane af myndighederne. [I efteråret] 2015 opsøgte de syriske myndigheder klagerens bopæl, hvor de anholdte klagerens sønner, som var udeblevet fra deres indkaldelse til militæret. Sønnerne blev senere taget med. Klageren blev ikke taget med. Klagerens bopæl er efterfølgende ved flere lejligheder blevet opsøgt af myndighederne, hvor klageren imidlertid ikke har været hjemme. På et tidspunkt ringede klagerens ægtefælle til klageren og sagde, at de havde fået ”gæster”. Det var et kodeord, de brugte for myndighederne. Klageren indså, at han ikke kunne vende hjem, idet han var bange for at blive anholdt igen. Klageren vendte følgelig ikke tilbage til bopælen men opholdt sig ved sin søster, bror, niece og datter, indtil han kunne få udbetalt sin sidste løn. Herefter udrejste klageren illegalt. Efter udrejsen er klageren blevet bekendt med, at han har fået en udeblivelsesdom på 20 års fængsel, fordi han er udrejst illegalt. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren på meget væsentlige punkter har forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 oplyste klageren således ikke noget om, at han var blevet tilbageholdt eller tortureret af myndighederne, fordi han har en nevø, der er deserteret fra en højtstående stilling i den syriske hær. Klageren har oplyst, at han undlod at oplyse herom under den oprindelige behandling af sagen, idet han frygtede, at oplysningerne ville blive videregivet til de syriske myndigheder. Heroverfor står imidlertid, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale blev vejledt om sin oplysningspligt og om, at alle oplysninger i hans sag vil blive behandlet fortroligt, ligesom de danske myndigheder under asylsagens behandling ikke ville henvende sig til offentlige myndigheder i klagers hjemland eller i det område, hvor han frygter forfølgelse. Klageren har ved sin underskrift vedstået indholdet af oplysnings- og motivsamtalen.Af referatet af oplysnings- og motivsamtalen fremgår det, at klageren har givet en forholdsvis detaljeret forklaring om oplysningerne vedrørende sine sønner og deres unddragelse af militærtjeneste og af myndighedernes opsøgninger i forbindelse hermed. Under disse omstændigheder kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at klager undlod af fortælle om de nye forhold, som han nu har påberåbt sig til støtte for, at han skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, frem for udlændingelovens § 7, stk. 3, fordi han ikke turde fortælle de danske myndigheder herom, idet det ville skade hans familie. Nævnet finder det i øvrigt påfaldende, at klageren forblev i Syrien i en meget lang periode efter at have været udsat for den omfattende tortur, som han angiver at have været udsat for i anledning af nevøens desertering. Klagerens forklaring om, at han gik ud fra, at sagen var sluttet med hans løsladelse, kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet finder det også påfaldende, at klageren i lyset af det ovennævnte asylmotiv fra Danmark har bedt sin hustru om at rette henvendelse til de syriske myndigheder om hans kørekortforhold. Det forhold, at klager har fremlagt en torturundersøgelse foretaget af Amnesty International, hvoraf det fremgår, at det er overvejende sandsynligt, at klager har været udsat for tortur, kan ikke føre til en ændret bedømmelse af det påberåbte asylmotiv. Det bemærkes, at nævnet i lyset af det ovenfor anførte om asylmotivet ikke kan lægge til grund, at klageren er blevet idømt en straf på fængsel i 20 år efter ulovlig udrejse af Syrien, og at klageren således på dette grundlag skulle have sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7. Sammenfattende finder nævnet – også efter klagerens fremtræden for nævnet og besvarelse af spørgsmål om sit fængselsophold og den tortur, som han angiveligt er blevet udsat for, og om sin oprindelige mangel på tillid til de danske myndigheder – at han ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om, at klageren er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2018/42/JAH
