Nævnet stadfæstede i september 2018Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Al-Hasakah, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil blive henrettet af de syriske myndigheder, fordi han har forladt Syrien, mens der var krig. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive tvunget til at aftjene militærtjeneste eller blive tvangshvervet af Peoples Protection Units (YPG). Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, må en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for en tvangsmæssig udsendelse til Syrien. Da klageren er udvist med indrejseforbud, er det herefter spørgsmålet for Flygtningenævnet, om der foreligger sådanne særlige grunde, der taler for meddelelse af opholdstilladelse, således at klageren skal have opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren har været i Danmark siden [foråret] 2015, og han har aldrig haft arbejde i Danmark. Han har alene gået i sprogskole i to måneder. Klageren har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark bortset fra to fætre, der bor i Aarhus, og som han alene har sporadisk kontakt med. Klageren er dømt for at have begået kriminalitet i Danmark, herunder for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, samt flere indbrudstyverier samt forsøg på. Han er senest straffet ved en dom [fra sommeren] 2018 med fængsel i fem måneder som tillægsstraf og fællesstraf til tidligere domme [fra begyndelsen af] 2018, hvor klageren blev straffet med fængsel i henholdsvis 60 dage og seks måneder. Den seneste dom omfatter blandt andet et forsøg på indbrud begået i [sommeren] 2018, efter at klageren [i foråret] 2018 blev prøveløsladt med en reststraf på 81 dage og en prøvetid på to år. Indbrudsforsøget er i øvrigt begået efter Udlændingestyrelsen afgørelse [fra foråret] 2018. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder herunder klagerens personlige forhold og karakteren samt grovheden af de overtrædelser af straffeloven, som klageren er dømt for at have begået, finder Flygtningenævnet ikke, at der foreligger sådanne særlige grunde, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at der er grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” SYRI/2018/41/CHA
