Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien samt et medfølgende barn. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Al-Hasakah, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, herunder en mand ved navn Salama Belala, fordi ansøgeren ikke har adlydt deres ordrer om at hjælpe dem. Ansøgeren har videre oplyst, at han ikke ønsker at tage ophold i Tyrkiet, hvor ansøgerens mor har statsborgerskab, fordi etniske kurdere er uønsket i Tyrkiet. Ansøgeren har tillige oplyst, at hans børn skal bære tørklæd i Tyrkiet, og at det er dyrt at sende børnene i skole i Tyrkiet. Endelig har ansøgeren oplyst, at han ikke kan opnå statsborgerskab i Tyrkiet, fordi han ikke kan bevise over for myndighederne i Tyrkiet, at ansøgerens mor er tyrkisk statsborger, fordi hun har hver sin identitet i henholdsvis Syrien og Tyrkiet. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at han af en premierløjtnant fra det lokale rekrutteringskontor er blevet tilbudt arbejde med at reparere biler for de syriske militærmyndigheder. Dette ønskede ansøgeren ikke, da han anså det for en fælde, der gik ud på at sende ham langt væk for at arbejde for militærmyndighederne, herunder blive sendt til kampzoner. Da ansøgeren ikke mødte op for at tage imod det tilbudte arbejde, blev han opsøgt af en person fra rekrutteringskontoret, der meddelte ham, at hvis han ikke kom frivilligt, ville han blive slæbt med dertil. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har en velbegrundet frygt for individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvis han vender tilbage til Syrien. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger har ansøgeren mulighed for at søge tyrkisk statsborgerskab på baggrund af sin mors tyrkiske statsborgerskab. Ansøgeren har søskende i Tyrkiet, der er gift med tyrkiske statsborgere, og ansøgeren har boet i Tyrkiet med sin egen familie i en længerevarende periode på 1½ år fra 2012 eller 2013, hvor han søgte rådgivning hos en advokat om hans muligheder for at opnå tyrkisk statsborgerskab. Advokaten oplyste ansøger om, at det ikke var muligt for ansøgeren at bevise sit slægtskab med sin mor, og ansøgeren har derfor ikke søgt om tyrkisk statsborgerskab hos de tyrkiske myndigheder. Uanset den rådgivning, ansøgeren har fået fra sin advokat, har ansøgeren dog ikke rettet direkte henvendelse til de tyrkiske myndigheder og ansøgt om tyrkisk statsborgerskab. Nævnet finder derfor, at ansøgeren på nuværende tidspunkt har en ikke-udnyttet adgang til statsborgerskab i Tyrkiet, og at han på baggrund af de foreliggende oplysninger herefter også skal vurderes asylretligt i forhold til Tyrkiet. Ansøgeren har ikke nogen konflikter med hverken myndigheder eller privatpersoner i Tyrkiet, og nævnet finder derfor, at ansøgeren ved en tilbagesendelse til Tyrkiet ikke vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. På denne baggrund stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syrien/40/2018/FAM
